Læbestiftseksperiment nr. 2

Der var som sagt plads til forbedring på mit første eksperiment med et læbestiftsetui.

Den vigtigste forbedring var at 'vende åbningen'.

Det lyder mærkeligt, men er alligevel ret simpelt, når man lige ved, hvad det handler om.

Første eksperiment var på den brede led.

Det vil sige, at hvis min kollega skulle bruge den læbestift, der lå nederst, så var hun nødt til at tage den øverste ud.

Upraktisk - men ret let at lave om.

Første etui åbnes med lynlåsen på den lange side.

For at have lige god adgang til begge læbestifter, skal etuiet selvfølgelig åbnes på den korte side, og vupti - så var den fikset meget let.

Læbestiftseksperimenter

Ja, det lyder mærkeligt, at Læbestiftseksperimenter, som overskriften siger, kan have med flet at gøre; men det ér faktisk flet, det handler om.

Jeg har nemlig en kollega, som altid kigger en tur ind omkring mit kontor, når jeg har noget flet liggende - og det har jeg tit.

Det er skønt, når hun kommer og kigger og evt. roder i posen, når det er flere end én taske, jeg har liggende.

En dag fortalte hun mig, at hun egentlig havde brug for et lille etui til sine læbestifter. Hun har altid to forskellige med sig, og når de ligger og roder i hendes taske, kunne låget alt for let falde af.

Sådan noget skal jeg ikke høre to gange, før jeg går i gang.

Idéen med et lille etui er ikke fremmed for mig, for jeg har før flettet til mine earplugs.

Dét etui var dog for smalt. En læbestift fylder lidt mere i bredden end earplugs, nødder eller armbånd.

Jeg måtte altså have fat i nogle større lapper.

Min kollega drikker aldrig anden kaffe end Irma-kaffe, og hun elsker blå, så materialet kunne ikke være andet end Irma-kaffeposer.

Første eksperiment med etuiet endte sådan her:

Der var dog plads til forbedring, så det kommer du til at læser mere om :-)

Strandbillede

I det fine vejr, vi har for øjeblikket, er det oplagt at tage en tur til stranden; men når man er blevet  bidt af en gal betrækstrikker, kan det blive svært at vælge, om man skal tage til stranden eller strikke.

.....eller man kan tage strikketøjet med på stranden og så være ligeglad med, at andre mennesker synes, at det er meget underligt, når man sidder på stranden og strikker.

På den måde kan man også slå to fluer med et smæk, for høje beholder af pap, der ikke vejer ret meget, har brug for lidt tyngde i bunden, hvis de ikke skal vælte, og sten i de rette størrelser er fantastiske som tyngde.

Det er hyggeligt at gå i strandkanten og lede efter sten, der passer til bøtterne, mens man ser frem til en lille brunch-pause efterfulgt af hyggelig strikketid.

Hjemmefra var jeg kommet så langt med strikkeprojektet, at jeg blev færdig med betrækket til et chipsrør, og så havde jeg også en lille færdighæklet bøtte med, for at måle stenstørrelser.

Da stranden giver så mange gode motiver, besluttede jeg mig for at prøve at fotografere de to beholdere med det samme.

Hvis jeg må prale, så synes jeg selv, at resultatet blev ret så flot, for selvom omgivelserne trækker opmærksomhed fra motivet, så pynter de alligevel så meget, at det er det værd.

Jeg går og overvejer, om man ikke kunne få noget af det samme ud af at fotografere flettede tasker på samme måde. Det behøver jo ikke at være ved stranden eller andre 'naturlige' steder. Der findes garanteret i millionvis af motiver i byen, som kunne give samme effekt.

Flere strikbeholdere på vej

Kassen / kurven, som jeg skrev om sidst, blev jeg helt glad for, så da jeg var i Diakonissestiftelsens krealoppe, GivRum dagen efter, blev jeg nødt til at gå på jagt i de donerede garnrester.

Du så måske sidst, at der var proppet godt med garn i kurven, så ja, jagten gav masser af gyldne og okkerfarvede rester til at strikke videre af.

I mine egne gemmer har jeg bl.a. fundet chipsrør, mælkekartoner og plasticbøtter, så de strikkede betræk kan få stabile skeletter og blive til små og større bøtter til opbevaring.

Det bliver spændende, hvad det kan blive til, for mængden af garn er meget forskellig i de enkelte rester, og det er altid en dejlig udfordring, når materialet på den måde er med til at bestemme det færdige resultat.



Kurven er til salg for 50 kr. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.

Strikket kasse

Jeg havde et langt og dejligt kraftigt stykke pap.

Sådan et stykke pap, som man bruger til at rulle stof omkring, når stoffet skal sælges i en stofforretning.

Det skal da ikke gå til spilde, når man er ReCyklist.

Hvis man nu foldede det fire steder, kunne man få den dejligste kurv / kasse.

Problemet ville så blot være, at der ikke var nogen bund i kassen.

Lige for tiden er jeg ret vild med strikkede nipsting / småbeholdere, så jeg måtte ind og lede i garnresterne.

Jo, blandt arvestykkerne var der sørme (næsten) to nøgler i en køn gylden farve, og da det ikke er nok til en bluse, og jeg alligevel ligner udskidt æblegrød i gult tøj, var jeg helt sikker på, at jeg aldrig ville komme til at strikke noget til mig selv af det.

Så kunne jeg jo passende strikke et fint betræk til min kasse og på den måde både få brugt garnet til noget nyttigt og få bund i kassen.

Jeg elsker at få slået flere fluer med et smæk, og resultatet var slet ikke så dårligt, så måske skal kassen have følgeskab af flere striksager.





Kurven er til salg for 50 kr. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.

Rundpinde til salg

Genbrug handler trods alt ikke kun om re-design, som jeg ellers skriver om.

Det handler også om, at man ikke bare smider de ting ud; men at man lader andre personer få glæde af de ting, som man ikke bruger (så meget) mere.

Lige for øjeblikket er jeg i gang med at rydde op, så da jeg i morges var i skuffen med mine strikketing, tog jeg mig sammen og fik kigget på noget af det, jeg har mere end en af.

....og jeg har masser af strikkepinde.

Derfor har jeg lige lavet en lille serie af rundpinde, som jeg kan sælge:

Str. 2 mm - 80 cm lang
Str. 2,5 mm - 80 cm lang
Str. 3 mm - 80 cm lang
Str. 3,5 mm - 60 cm lang
Str. 4 mm - 60 cm lang
Str. 4,5 mm - 80 cm lang
Str. 5 mm - 80 cm lang
Str. 5,5 mm - 80 cm lang

Hele serien - alle 8 strikkepinde - sælges samlet.

Nypris min. 400 kr. for rundpinde koster normalt mellem 50 og 100 kr. stykket.

Jeg sælger alle 8 rundpinde for 125 kr. + evt. porto.

Jeg har dog også enkelte rundpinde i flere tykkelser og længder, som jeg sælger for en 20'er pp. stykket.

Skriv til mig på ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.

Hurtige frø

I fortsættelse af sidste indlæg om Min Køkkenhave kommer dette billede

for allerede efter en uge, er den første afgrøde klar.

Det er havekarse.

Jeg synes, at det ligner og smager som helt almindelig karse; men det smager jo også skønt.

Her her jeg brugt den til en helt almindelig søndagsmorgenmad:

en god og grov bolle med dejlig, fynsk rygeost, håndskåret hamburgerryg og friske krydderurter - karse og purløg.

Det bliver ikke meget bedre.

Min køkkenhave

Jeg elsker min altan.

Det er skønt at have sit eget lille uderum, hvor man kan få lidt luft og sol.

Jeg elsker også at så og plante, og se det spire og gro, så jeg kan få en lille smule afgrøder ud af krukker og altankasser. Helt friskhøstet smager fantastisk

Måske især når man bare har lidt krydderurter, en enkelt tomatplante og lidt andet småtteri i den dur.

Derfor har jeg også være glad for de 'samlekort' som Føtex har haft det sidste stykke tid.

'Kortene' er små spirepotter med et par frø, som man får udleveret, når man har købt for 150 (eller lidt mindre, hvis der sidder en sød dame i kassen).

Jeg siger ellers altid nej tak til både samlekort og rabatmærker, med mindre jeg har lagt mærke til, at personen foran mig ved kassen har sagt ja tak. Så kan han eller hun få dem.

Men potterne vil jeg rigtigt gerne have, og jeg synes, at det er sjovt at se alle de forskellige frø begynde at spire.

Det bliver spændende, om fx aubergine og rødbeder kan trives på den forholdsvis lille smule jord, jeg har.

Man kan også købe nogle fine bakker til sine potter - lidt lige som samlehæfterne der har været tidligere - hvor der er afmærket plads til én potte af hver slags frø. Så er det sikkert meningen, at man skal bytte med veninderne, og der er sikkert nogle frø, der er meget sjældne, og som man skal handle maaaaange gange i forretningen, for at være heldig at få.

Sådan noget er jeg ikke til, så nu har jeg fundet min egen genbrugsløsning.

Kan du se, hvad det er?

Det er toppen af en plastic-æggebakke til 15 æg.

Det passer præcist med, at der kan stå 9 potter tæt op af hinanden. Så er der lidt spildplads i siderne. Det gør ikke noget.

Bunden af æggebakken har det været meningen, at jeg skulle bruge til at forspire i.

Det nåede jeg ikke i år; men så når jeg det nok til næste år.

Nu  har jeg i hvert tilfælde fået brugt halvdelen af af bakken, og så har det jo allerede været nyttigt at gemme den.

Amerikansk perlesyning

Den anden dag, da jeg havde fat i de rå og hullede jeans, fordi jeg ville sy en rangle af stoffet, tænkte jeg lidt videre til min line dance.

Line dance er i sagens natur meget præget af amerikanske symboler og cowboy-kulturen.

Da jeg også var blevet inspireret af en perle-smykke-workshop for nyligt og lidt på pinterest, gik jeg i gang med at sy et par øreringe af de små rocailleglasperler.

Øreringene skulle syes med inspiration i USA's flag Stars and Stripes.

Den blå top skulle lige regnes ud, og der tog jeg udgangspunkt i noget af det, jeg havde lært til workshoppen.

Da den først var konstrueret, var det sådan set bare at sætte frynser på.

Jeg synes selv, de giver en rigtig god, amerikansk følelse, og ud over at komme med til line dance-fester, skal de bestemt også i ørerne den 4. juli.



Øreringene er til salg. Pris 100 kr. + evt. porto. Se flere billeder her. Bestil på ReCyklisten@gmail.com

Guldcykel

Se - den smukkeste cykel, som jeg jævnligt ser parkeret her.

Normalt cykler jeg bare forbi den og nyder synet, men i dag var jeg for en gangs skyld på gåben og kunne let få fat i mit kamera, så du også kan få lov at se den.

Rå rangle

Da jeg i går var i gang med at skrive om gaverne til navngivningsfesten og særligt om min hjemmelavede rangle, fik jeg sådan lyst til at sy en mere, selvom jeg ikke umiddelbart har en baby at give den til.

En dag for længe siden, da jeg gik og hyggesnakkede med Signe fra Givrum i KreaLoppen viste hun mig, at de havde en hel masse af de store træ-gardinringe, som de gerne ville bruge til noget baby-noget.  

Denne hyggesnak har sikkert ligget i baghovedet, da jeg fandt på ranglen i første omgang, og da jeg også har fået benene fra nogle brugte jeans med hjem til at finde på noget af, var det jo egentlig oplagt ar sy en rangle mere af dette stof.

Denim er ellers lige det tykkeste at bruge og noget besværligt at tape fast på de små femkantsskabeloner, men hvornår har det stoppet mig, at det ikke er nemt...?

Jeg synes faktisk også, at denne rangle - med sit lidt rå udtryk - er blevet vældigt sød, og da stof og lidt af idéen stammer fra KreaLoppen, så ender den nok snart nede i LoppeShoppen.

Campinghabitter i en anden form

Jeg har lige været inviteret til navngivningsfest, hvilket gjorde mig glad og stolt.

Da jeg så oven i købet blev spurgt, om jeg ville være toastmaster, var jeg ikke til at skyde igennem.

Forældrene havde heldigvis sendt en ønskessedel med invitationen, og den var flot varieret med både dyre og billige, sjove og praktiske ting, men der var ikke rigtigt noget, jeg havde lyst til at købe.

Nå ja, så måtte det jo blive noget hjemmelavet.

Jeg havde lyst til at sy en yndig lille kjole; men da jeg fandt mønstret til den sødeste lille sommerbuksedragt (eller vinter med strømpebukser og langærmet t-shirt), så var det dén, jeg blev nødt til at sy.

...og når man nu skal sy selv, så blev jeg også nødt til at sy mig en skjorte i det samme stof, så vi - meget campinghabit-agtigt - kan matche hinanden, når vi skal være sammen. Det glæder jeg mig meget til.

Mens jeg syede, var jeg faktisk på udkig efter en rangle i forskellige økologiske butikker; men jeg kunne ikke finde noget, som jeg syntes var helt godt.

I sidste øjeblik fandt jeg på, at jeg kunne sy en rangle selv.

Jeg har tidligere syet en masse, masse, masse legetøjsbolde i femkanter af alle mine stofrester, så femkanterne blev udgangspunktet. Selvfølgelig af resterne fra skjorte og buksedragt.

Der skulle så en lille bjælde i, så der var både lyd og den dejlige tekstur, som en udstoppet stofbold giver, og som er interessant for en baby, der lige har lært at flytte ting fra hånd til hånd.

Selvom der er lyd i, så er stofbolden dog ikke helt så rangleagtig, så jeg måtte kigge i gemmerne og fandt en stor, ubehandlet træ-gardinring, og på dem måde blev min bold både mere rangleagtig OG mere interessant for en baby med de forskellige strukturer, der nu blev mulighed for at udforske.

Når det handler om babylegetøj, skal sikkerhed være i højsædet, så derfor blev bolden stoppet med et stykke af en tennissok, der engang har mistet sin makker til sokketrolden, der bor i min vaskemaskine.
I den sætning er ordene 'et stykke' det vigtigste, for selvom jeg har syet grundigt, så kunne baby måske få revet bolden i stykker, og så er garnrester ikke særligt sikkert.

....at jeg så ikke kunne finde mine bjælder, så ranglen kunne komme til at give lyd, er en helt anden historie.

Se rangle i denim her

Mini-lak

Nu vi er ved laktaskerne, så har selskabstasker jo mange faconer og størrelser.

For ja, laktasker først fremmest selskabstasker.

Den sidste laktaske, du så, havde plads til ting og sager.

Den nye taske her har bestemt ikke plads til ting og sager; men kun til det aller mest nødvendige: fx telefon og kreditkort.....og så måske en læbestift.

Det er faktisk ikke en taske, som man har med for at bære ting i. Den har man med for taskens egen skyld. Den er beregnet til at blive set - selv.

Den er også blevet bestilt med det fineste, gyldne logo - som skal ses.

Derfor blev jeg også meget glad, da jeg hos den lokale stofpusher, fandt en sort lynlås med gyldne tænder.

Så kunne den ikke blive finere.

Gylden fornyelse

Ååårrhhh nej - min halskæde med det gyldne og brun-emaljerede blad er gået i stykker.

Det er ærgerligt, for det er sådan en lille sød halskæde.

Det er en af snorene, der simpelthen er trukket ud af sin montering ved låsen, så den ikke længere sidder fast.

Det er ikke til at få sådan en snor på plads igen, og man kan ikke lukke endedupperne op uden at ødelægge dem.

På den anden side, så har det været en billig halskæde, og derfor er 'guldet' efterhånden blevet lidt slidt og trænger til at blive skiftet ud, så set ud fra dén synsvinkel, er det egentlig meget godt.

I hvert tilfælde når man selv er i stand til at montere nye dupper og lås.

Hvis du ikke har prøvet sådan noget før, så får du her lidt hjælp til, hvordan man gør:

Du skal bruge:
et lille stykke kæde med åbne led
en lille smykke-karabinlås
to bittesmå dobbelte ringe (lige som nøgleringe) eller en enkelt o-ring
to endedupper

Først piller man de gamle metaldele af.

Når du har klippet enderne med lim af eller renset dem, skal de sættes fast i de nye endedupper.

Giv dem først lidt kontakt- eller sekundlim og klem derefter siderne ind omkring snorene. Lad limen tørre ordentligt.

I den ene ende monterer du den lille ring og karabinlåsen.

Hvis du har dobbelte ringe monterer du kædestykket og den anden lille ring. Ellers kan du blot montere kædestykket direkte på endeduppen. Vær opmærksom på, at du får lukket kædeleddet godt igen, når du har monteret det.

Så er du færdig og din halskæde er klar til brug igen.

Udregning af nederdel

Da jeg skulle designe skørtet til min sort / pink kjole, var det ikke helt tilfældigt, hvordan jeg konstruerede det.

Jeg havde besluttet mig for, at skørtet skulle være en kvart sol.

Derfor skulle jeg regne ud, hvor stor radius skulle være, når jeg skulle tegne mønster.

Jeg kan godt regne ud, hvordan jeg skal gøre, men ikke forklare det :-) så jeg forklarer udregningen, men forvent ikke en forklaring, så du kan forstå, hvorfor det er sådan.... det ER det bare!

Jeg målte først omkredsen nederst på t-shirten = 88 cm.

Der skal kun bruges en kvart sol (= en fjerdedel af en cirkel), derfor ganger jeg med fire = 352 cm.

Omkreds/3,14 (pi) = diameter = 352/3,14 = 112 cm.

Radius = diameter/2 = 112/2 = 56 cm.

Indsæt dine egne tal i stedet for de røde tal.

Upcycling af upcyclet t-shirt

Selvom jeg syntes, at min udvidede t-shirt fra sidste blogpost var blevet rigtigt fin med de pink paneler i siderne, fik jeg den ikke rigtigt brugt.

Grunden var nok, at t-shirten egentlige var liiiige kort nok, og på et tidspunkt måtte jeg erkende, at jeg måtte gøre noget mere, for at komme i gang med at bruge min dejlige t-shirt.

Upcycling-kreativiteten måtte i gang igen.

Først overvejede jeg at lade den forblive en t-shirt og bare forlænge med et lille stykke - noget lignende dette.

Heldigvis havde jeg mere af det pink stof, så det var intet problem.

Jeg har dog ikke så meget tøj, der passer til pink, og med et par sorte bukser til, syntes jeg, at det var en kraftig overskæring - sådan visuelt altså - af mig lige på midten.

Heldigvis havde jeg endnu mere nok af det pink stof, så der kunne blive til et helt skørt, og jeg kunne få en kjole ud af min t-shirt i stedet.

Det synes jeg faktisk, er kommet til at fungere ret godt, selvom jeg normalt er forsigtig med at have en mørk farve på øverst og en lysere farve underst.

Nu får jeg endelig brugt min t-shirt igen.

Upcycling af t-shirt

Det ærger mig sådan, hvis godt tøj skal smides ud, og så må man nogle gange have kreativiteten på arbejde, for at kunne komme til at bruge noget dejligt tøj (igen).

Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg har upcyclet en top til en kjole, men før det, havde jeg faktisk gang i en helt almindelig, figursyet t-shirt i en rimelig god kvalitet, som var blevet lidt stram. Jeg nænnede ikke at sende den til genbrug - netop på grund af den fine kvalitet og den gode facon.

Lige som med bukserne, valgte jeg at udvide med kontrastfarve.

T-shirten blev ganske enkelt sprættet op i begge sider og så satte jeg et stykke pink stof ind - helt fra ærmekanten og ned til t-shirtens underste kant.

Det blev faktisk ret sødt; men lige som på bukserne, syntes jeg, at det var vigtigt, at det indsatte stykke stof blev en del af en større sammenhæng i designet.

Derfor fandt jeg noget 3D stofmaling i den samme farve som det pink stof og malede nogle streger midt på forsiden, som oven i købet understregede den gode facon.

De fleste mennesker ser sikkert ikke, at der er sat et stykke stof ind i siderne; men andre vil gennemskue 'tricket' med det samme.

Forhåbentligt bliver jeg ikke 'afsløret' helt så ofte, når jeg gør noget ekstra ud af at der bliver sammenhæng mellem gammelt og nyt.

Når cykeltur og forårsvejr går op i en højere enhed

Dagen i dag har bare været helt perfekt til at skulle være nødt til at cykle 15 km ekstra på grund af et møde inde i byen midt på dagen.

Høj, klar og blå forårshimmel med fuld sol.

Hvis ikke det er lige til at blive i godt humør af og få et ordentligt skud energi, så ved jeg da ikke...

Lidt blæsende godt nok; men så flyver man jo næsten den anden vej ;-)

Når man så samtidig kan lægge 25 km til den facebook-udfordring, man har meldt sig til - at der skal cykles 200 km i løbet af april måned, så er alt jo godt.

Dagens urt er en blomst

Ja, dagens urt er en blomst - tallerkensmækker.

Grunden til, at det var tallerkensmækkere, jeg såede i altankassen, er, at de kan spises.

Jeg er blevet lidt overvældet over, hvor godt de gror, men det er jo kun dejligt, at der er blomster til rigtigt mange salater.

Indtil videre har jeg kun nået at putte et par enkelte blomster på en leverpostejmad. De smagte fint, og det så festligt ud. Desværre havde jeg ikke kamera med, så foreløbigt må I tænke jer til det.

Naturens gaver

Årets første af skovens krydderurter er på vej frem. Ja, faktisk er der grønt i skovbunden, så langt øjet rækker.

når man går tur i skoven i sådan et grønt paradis på denne årstid, er der en liflig duft af - ja de fleste ville nok sige hvidløg, men det er ramsløg.

Ramsløg er helt klart min yndlingskrydderurt, og det er trods alt ikke kun fordi, man kan sanke helt gratis, og uden at skade, i skoven.

Der er rigeligt til alle, når man nøjes med at plukke til sig selv, der hvor man må.

Ramsløg smager også pragtfuldt, men det er rigtigt svært at konservere.

Det dur hverken at tørre eller fryse.

Pesto er en god måde; men der er jo grænser for, hvor meget pesto man kan spise.

Derfor har jeg lavet en ordentlig r..fuld frikadeller med riiiigeligt af de skønne ramsløg.

Når man skal lave rigtigt mange frikadeller tager det meget lang tid, hvis man skal stege dem på panden.

Derfor besluttede jeg mig for at prøve noget nyt.

Jeg ville prøve at stege alle frikadellerne i ovnen.

Ud af 2 kg kalv og flæsk blev der til hele to plader frikadeller.

Det er godt nok mange frikadeller - et helt bjerg faktisk.

Jeg tror, at det blev til lige omkring 75 frikadeller.

Der er til mange dejlige (og nemme) måltider fra fryseren i den kommende tid.

Forårskarse

En af de hyggeligste, små genbrugsprojekter, jeg kender, er karse i æggeskaller.

Æggeskallerne stammer fra en dag, jeg bagte en LCHF kage - der skulle mange æg i dejen, og derfor var det oplagt, at gemme alle skallerne på én gang, lige koge dem hurtigt (aht. salmonella), lægge lidt vat i hver skal, vande og så drysse med karsefrø.

Det er en rigtig god lille ting at gøre med ungerne, bl.a. fordi det går hurtigt. Man kan næsten se frøene spire :o) Sådan ser det ud allerede efter en enkelt dag.

Efter en 3-4-5 dage er karsen klar til at spise og pynte med.

Jeg har altid syntes, at det er en skøn påske- eller forårspynt, når karsen gror i æggeskallerne.

......og så er det herligt med karse på 'dyrlægen'.

Lak-tasken

En kollega har rigtigt mange gange set mig tage lapper med kaffebønner frem og begynde at flette i frokostpausen, så snart jeg har spist min mad.

Da hun skulle bruge en taske til fint brug, talte vi om, at jeg skulle flette en laktaske til hende - helt i sort.

Heldigvis har jeg fået mange, mange, blanke, sorte kaffeposer af en anden kollega, så det var bare med at komme i gang.

Først skulle vi dog have fundet ud af størrelse og facon på tasken, så den kunne komme til at passe til de ting, hun plejer at have med sig, når hun går i byen, .....og der havde vi i forvejen kaffebønne-louboutin-tasken lige ved hånden til at gå ud fra.

Da dens størrelse var tæt på idealet, var det ikke så svært.

Jeg kom hurtigt i gang med at flette.

En dag på vej hjem fra arbejde cyklede jeg så forbi min yndlings-genbrugs-forretning og fandt et bælte, der faktisk var for dårligt til at bruge som bælte, for det var så slidt, at det var knækket rundt om det hul, som den tidligere ejer havde brugt.

Det gjorde det jo dejligt nemt at beslutte, hvor jeg skulle klippe bæltet over, så jeg fik et lille stykke at nitte fast i den ene side af tasken. Ud over knækket, var bæltet fint og nyt at se på - det kunne ikke være bedre.

Bæltet var slangeskindspræget, så det passede perfekt til en gå-i-byen-laktaske.

Hvad siger I så?

Det er i hvert tilfælde ikke accessories, vi skal gå ned på, når vi går i byen.


Læs også om tasken til søster.




Bestil din egen, lignende taske. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com

Upcycle cargopants

Ups - det blev da en meget engelsk overskrift....men jeg kan ærligt talt ikke finde på nogle bedre ord på dansk om denne blogpost.

Det handler nemlig om et par cargo pants, jeg har købt for længe siden i fuld forvisning om, at jeg liiiiige kunne tabe de par (læs: fem) kilo, jeg skulle tabe mig, for at de var gode at gå i. Der var nemlig kun det ene par tilbage i forretningen.

Efterhånden måtte jeg jo erkende, at jeg ikke kom til at tabe mig, men tværtimod tog på, så hvis jeg ville bruge bukserne, så måtte der ske noget. Bukserne skulle gøres større.

Sådan et par færdigsyede bukser er lettest at gøre større ved at sætte paneler ind i sidesømmene, og der er to måder at gøre det på rent design-mæssigt.

Man kan enten bruge noget stof, der passer med buksernes stof, så man forhåbentlig ikke kan se, at bukserne er blevet udvidet.

Man kan også gå i den modsatte grøft, og gøre opmærksom på det stykke stof, man sætter ind i bukserne.

Jeg gik i den sidste grøft.

Når man går i den grøft, og bruger stof der er i stor kontrast til det oprindelige stof, bliver det endnu mere vigtigt, at man gør sig umage med, at det ser ud som om, stoffet hører til de oprindelige bukser.

Det gør man ved, at sørge for at sprætte ordentligt op (linning, bæltestropper, bindebånd, sidesøm) og lade noget af det oprindelige stof gå ud over det påsatte.

På disse bukser har jeg gjort det ved at sætte et ekstra stykke af mit blomstrede stof ind i linningen foran

- altså en andet sted end sidepanelerne. ....og her understregede jeg det nye stofs tilhør ved at have bæltestropperne syet fast uden på stoffet.

Jeg satte også ekstrastof i bindebåndet bag på - igen et nyt sted.

Sidst men ikke mindst klippede jeg lidt blomster ud og syede / strøede dem på lidt tilfældigt rundt på bukserne.

Nu er det så endt med, at jeg alligevel (næsten) har tabt mig, så nu er bukserne til salg. Sig til, hvis du kan bruge disse helt unikke bukser.

Lav taljevidde = ca. 100 cm. Sidder gerne løst og strammes ind med bindebånd
Indvendig benlængde = ca. 78 cm.

Lad det gro!

I rigtigt mange år har jeg deltaget i Frederiksberg-dagene, og indtil nu har det altid været som danser.

Det har altid været rigtigt sjovt. Mange har kigget på, filmet og fotograferet, nogle har endda danset lidt med selv på vore workshops. Der er blevet klappet af os, smilet til os og sikkert også grinet af de tossede damer med cowboyhatte og -støvler. Det sidste er vi ligeglade med, bare vi selv og andre morer sig. ...og det gør vi!

I år kommer jeg nok også til at være med i festlighederne på en anden måde, for Diakonissestiftelsens GivRum skal have en stand med overskriften: Lad det gro!

Vi skal finde på noget, der handler om genbrug, om at gro og gerne om noget med natur.

Der er allerede rigtigt mange sjove ting til standen, og nu har jeg også fundet på noget, som jeg håber kan bruges.

I løbet af vinteren har jeg nemlig samlet rigtigt mange frø fra fx peberfrugter og græskar.

Normalt smider vi jo frøene ud, når vi renser grøntsager i køkkenet, men jeg synes, det kunne være sjovt at prøve at så dem til altankasserne.

Jeg har fået samlet mange, mange flere frø, end jeg kan bruge selv, så det kunne være dejligt at dele alle frøene med andre.

Idéen slår mindst to fluer med et smæk på den måde: dele mine frø og støtte et godt formål.

Måske er der nogen, der får nogle rigtigt fine planter til at spire i løbet af sommeren, og selv kan gro lidt af deres egen mad.

Hvis vi er rigtigt heldige, er der oven i købet nogle børn med, der kan lære, at peberfrugterne ikke gror nede i supermarkedet :o)

Frøene skal selvfølgelig ikke bare sælges i løs vægt eller i en lille kedelig købe-pose.

Næ, nej. Frøene skal sælges i nogle små, håndlavede poser, der er foldet af en side fra en gammel bog - mere genbrug.

Måske kan de endda bruges som en lille værtindegave. Det kan være, jeg skulle finde et lille stykke bånd at binde posen sammen med, så det bliver lidt mere gaveagtigt.

Påskekyllinger

Diakonissestiftelsen, hvor jeg er frivillig i det kreative og sociale fællesskab GivRum, holder i år en lille konkurrence, hvor man kan vinde et påskeæg.

Jeg laver meget gerne små kreative genbrugsprojekter til GivRum, og jeg behøver ikke nogen konkurrence for at gøre det; men jeg kan jo ikke lade være med at deltage alligevel, selvom det nok er sjældent, hvor det at vinde betyder så lidt for mig.

Konkurrencen går ud på at lave en påskekylling.

...og her er mit bidrag

Kyllingen er selvfølgelig fyldt med genbrug.

Indmaden består af noget så simpelt som et lille stykke paprulle fra køkkenrulle eller toiletpapir, og uden om det, har jeg pakket slikfolie, hvor jeg har klippet et rektangulært stykke, der lige passer med at rulle rundt om papringen og folde ind på indersiden.

 

Man kan også bruge gult papir. Det bliver sikkert også siddende, når man folder det ind i rullen - folien er man nødt til at lime fast (limpistol holder bedst).

Jeg har lidt forskellige fjer liggende, og til kyllingerne kunne jeg bruge de fjer, der ikke er helt fine nok til at bruge til vedhæng eller smykker. Her giver det oven i købet kyllingen noget mere personlighed, hvis fjerene er lidt skæve.

Mit karton er pakket væk for øjeblikket, så jeg måtte eksperimentere med fødderne. Jeg formede dem i smykketråd, limede en knap på, foldede et lille stykke af folien og satte store pailetter på.

Alle fungerede faktisk fint - både visuelt og praktisk.

Til sidst tegnede jeg øjne og næb med sprittush / permanent marker (vandbaseret tush bliver ikke siddende), og man kan også lime små stykker papir eller pailetter på.

Som du måske allerede har gættet ud fra 'fodbilledet', kunne jeg selvfølgelig ikke nøjes med at lave én kylling. Jeg var nødt til at prøve lidt forskelligt - også med andet end fødderne - så her ser du hele flokken, som jeg glæder mig til at aflevere i Loppeshoppen.