28. jun. 2015

Champagnestol

I disse studenterudklægningstider er det en stor fornøjelse at se de glade dimittender svinge med huerne på ladet af forskellige lastbiler mens de synger, hujer og .....

Jeg har altid megahøj gåsehud og en klump i halsen, når jeg er tæt nok på til at vinke til dem.

Det er glade tider.

Der bliver sikkert drukket en del champagne og lignende med  metal til at holde på den paddehatformede korkprop.

Propperne er det let nok at finde anvendelse for; men hvad skal man finde på med metal'stativet'? ....som for øvrigt hedder muselet på fransk = give mundkurv på :o)

Man kan sikkert finde på mange praktisk ting; men her har jeg fået en idé til en sød, men overhovedet-ikke-praktisk lille stol.
Den kan måske bruges til en lille dukke; men ellers er den kun til pynt - måske som en souvenir til minde om den glade tid.

Hvis du selv kunne tænke dig at lave en lille stol, gør du sådan:

Start med at sno ringen nederst op og lirke den ud af de små øjer, den sidder.
Det bliver lettest at arbejde videre, hvis du retter ringen, som nu er blevet til et stykke ståltråd, nogenlunde ud.

Bøj den på midten.
Form nu fx tre små buer, som bliver til det øverste af stoleryggen.
Bøj metalstykket, det sad oven på korkproppen lidt væk, så du kan komme til at stikke det nederste af stole ryggen ned bagerst på 'sædet'.
Sno enderne ned af stolens bagben sammen med benenes egen snoning. For at få stoleryggen til at sidde ordentlig fast, skal du helst sno mindst én til halvanden omgang i hver side.

Du kan også sno enderne om bagbenene fra ydersiden, så du ikke behøver at bøje sædet, men jeg synes ikke, at ryggen kommer til at sidde helt så godt / pænt.
Giv evt. stolesædet en lille klat kontakt- eller sekundlim, for at sikre, at det ikke falder af.
 .....og sådan kom der fire små pyntestole ud af muselet'erne fra en festlig lejlighed.



Stolene er til salg.

27. jun. 2015

Hjertebånd til en lille taske

Farverne på båndet, som jeg skrev om sidst, med de blå hjerter, er udvalgt præcist til en lille taske, jeg har flettet for længe siden.

Det er en lille taske / pung, der er flettet i hvidt kopipapir med en enkelt lille stribe flettet af blå/hvid-ternet papir fra Irmakaffeposer, der har fået en praktisk håndledsrem.

Da jeg lagde trådene op, startede jeg med at sætte en lille karabinhage på, så den ville blive integreret i båndet.

Derefter fleeeettede jeg løs i mit lille hjertemønster så langt, jeg havde garnrester til. (Se opskrift på båndet her)

Det færdige bånd foldede jeg så sammen, så der blev en løkke, der i størrelse passede til en håndledsrem.

For at holde løkken på plads snoede jeg det sidste af det hvide garn rundt om det sidste af fletningen ud over trådenderne, som man gør med en splejsning og sluttede af med at sy igennem et par gange og derefter hæfte ved at sy på langs igennem splejsningen og båndet. 














De øvrige trådender kan derefter klippes af.

Til sidst var det så bare at sætte karabinhagen fast i taskens lynlås, og så havde min lille taske fået matchende hank.

25. jun. 2015

Hjerter på båndet

I det seneste indlæg om opsætning på marudai, fortalte jeg, at jeg ikke ville komme til at lægge opskrifter herind, fordi jeg ikke havde erfaring nok til at finde på mine egne mønstre.

Den påstand er allerede blevet uaktuel, for jeg er sørme kommet til at finde på et mønster selv.

Det er ikke så kompliceret, så mønstret eksistere sikkert i forvejen; men jeg har i hvert tilfælde ikke set det eller set nogen opskrift.

Det er et enkelt lille bånd, hvor jeg har flettet med en hvid grundfarve og har brugt en blå kontrastfarve til at få et hjerte-agtigt mønster frem.
Da jeg gik i gang lagde jeg trådene op sådan:

Der skal altså bruges 8 tråde til båndet, og de skal lægges op helt som på tegningen.

De blå er 'hjertefarven' og de sorte er bundfarven. Jeg brugte almindeligt bomuldsgarn og lagde trådene dobbelt, og jeg målte dem ud i dobbelt længde, så det er samme tråd, der går igen i de modsatliggende tråde. Det gjorde, at jeg kunne sætte en karabin på midten.

Hvis jeg selv finder på flere mønstre, skal jeg nok huske at fotografere opsætningen, så du kan se den her på bloggen. Det er trods alt lettere med et billede, end med en tegning :o)

Når trådene er lagt op, går man i gang med at flette trådene ved at flytte dem i et bestemt mønster.

I denne opskrift er der fire flytninger.
 




















Opskriften skal tydes sådan, at man flytter trådene derhen, hvor pilene peger, og når man har lavet de fire flyt, starter man forfra igen.

Du har her fået den hurtige forklaring, så spørg hvis noget er alt for uklart, og søg også hjælp på nettet - det er en guldgrube.

18. jun. 2015

Opsætning på marudai

Når du har din marudai, de små bøtter og modvægten, som jeg skrev om i den forrige post, mangler du kun nogle garnrester for at komme i gang med at flette dine egne, unikke bånd og snore.

Det letteste er at starte med at sætte fx en ring
eller karabinhage
i snorene. Det ser kommer også til at se pænt ud, at ringen / karabinen er integreret i din færdige snor på den måde.

Du kan dog også samle snorene i en knude til at begynde med.
Når man så går i gang, fletter man garnresterne sammen i bestemte rækkefølger for at få de forskellige mønstre og faconer.
 
Jeg kommer ikke til at give dig opskrifter eller vise opsætning på marudai'en lige med det samme, for jeg er ikke så erfaren endnu, at jeg har kunnet udarbejde mine egne mønstre.

Forhåbentlig har jeg vækket din nysgerrighed så meget, at du får lyst til at låne bøger på biblioteket eller bruge google for at få en grundigere instruktion og opskrifter på mønstre.

Måske - hvis der er interesse for det - skulle jeg planlægge noget kursus eller workshop.

Det er nemlig sjovt!




15. jun. 2015

Papkasse marudai

Jeg har fortalt, at man kan bygge sin egen marudai af genbrugsmaterialer.

Man behøver ikke engang være særligt handy for at gøre det, og materialerne er ikke særligt svære at skaffe.

Man skal bruge en høj, smal papkasse eller et paprør, og evt. lidt pakketape og en papskive eller to.

Værktøjet er en hobbykniv.

Først skærer man hul i hjørnet af sin papkasse, så man kan kigge ind.

Hvis papkassen / -røret er meget smal kan man sætte en papskive i bunden som fod, så den ikke vælter, når man arbejder på sin marudai.

Man kan også sætte en papskive i toppen af sin kasse, hvis den er meget smal.

Derefter skærer man et rundt hul i toppen af sin papkasse.

Mere skal der ikke til, for at lave sin egen, rigtigt gode marudai.

Ud over marudai'en skal man bruge nogle små bøtter (4-16 stk), som man kan have sine snore i eller pinde, man kan vinde snoren omkring.

Jeg bruger selv nogle plasticbøtter. De er meget lette og derfor har jeg et blylod i hver bøtte.

Sidst men ikke mindst skal man have en modvægt til at holde den færdigflettede snor stram, mens man fletter og en lille klemme til at sætte modvægten fast med.


10. jun. 2015

Kumihimo

Til årets første Samsø Festival-taske har jeg selv flettet hanken på tasken, snoren til ærtetaskens løbegang er også håndlavet

Det er faktisk noget helt nyt fletteri, jeg har prøvet - kumihimo.

Kumihimo er det japanske ord for et flettet bånd eller en snor.

Oprindeligt blev der fingerflettet, men teknikken er videreudviklet (som vi jo også gør med taskefletteriet) og bliver i dag mest flettet på en marudai - en form for fletteplade eller -bord.

Teknikken tiltaler mig på flere måder:

- Først og fremmest kan jeg få hanke, der matcher mine tasker perfekt i farve og stil.

- Jeg kan flette bånd og snore af rimeligt små garnrester, som man ellers normalt smider ud.

- Flettebordet kan laves af genbrugsmaterialer.

Jeg har fået garnrester af flere strikkende og hæklende veninder

+ en del garnnøgler, som bare lå og lå, og som ejerinden ikke regnede med, hun nogensinde ville komme til at bruge.

....og så har jeg jo også selv en del af begge dele. Dejligt at det nu kan bruges til noget godt.

4. jun. 2015

Foer i tasken

Selvom det er meget sjældent, jeg syr for til mine flettede tasker, har jeg lige fra begyndelsen vidst, at der skulle for i ærtetasken.

Foret er så at sige en del af designet.

Det har nemlig hele tiden været meningen, at tasken skulle lukkes med stof i toppen, der skulle trækkes sammen af en snor i en løbegang - som en helt almindelig posetaske.

D.v.s. jeg har syet for og lukning til tasken ud i ét og så i princippet beklædt det nederste af stof-posetasken med flet :o)
Hullerne, som snoren skal komme ud af løbegangen af, kan laves på mange måder; men jeg valgte at montere snørehuller i metal. Jeg syntes, at det ville være med til at give tasken et flot, og professionelt look.
Snoren, der trækker stoffet sammen og lukker tasken, er i sig selv et lille stykke design:

Jeg var så småt gået i gang med at eksperimenter med at flette snore selv, og løb så over et mønster, som jeg syntes, passede godt til mine ærter.

Mine tanker bag farvekombinationen i mønstret var, at den grønne farve - ærterne - poppede ud fra den sorte baggrund lige som motivet på tasken.

Og sådan fik jeg den perfekte snor til min taske.

Og sådan fik den første af mine flettede tasker en håndlavet snor.



Tasken er til salg