29. jun. 2016

Læbestiftseksperiment nr. 3

Det ser ud som om, etuiet passer helt perfekt til to læbestifter.


Det gør det også - næsten.

Etuiet kan ikke lukkes, når der er en firkantet læbestift i. Den er åbenbart lidt bredere end den runde.

Min firkantede læbestift er i hvert tilfælde lidt bredere, og så er det jo ikke engang sikkert, at jeg har verdens største læbestift.

Derfor blev jeg nødt til at bruge lidt større lapper til et nyt etui, så der kunne blive plads til en firkantet læbestift i etuiet, for hvis etuiet ikke kan lukkes, kan det jo være lige meget med et fint etui.

Lapperne til det første etui måler 1,75 x 15 cm. Her til det nye forsøg måler de 1,875 x 16.

Når jeg skriver målene på lapperne, ser det ud som om, jeg er meget, meget nøjagtig, når jeg skærer lapper, når jeg arbejder med mål, der hedder 1,75 og ikke mindst 1,875 cm.

SÅ nøjagtig er jeg ikke, men du skal selvfølgelig have de nøjagtige udregninger.

Når jeg skærer, måler jeg ud til flere lapper uden at flytte linealen, så gennemsnitligt bliver lapperne 1,875 cm.

Selvfølgelig er der ikke en hel halv centimeters forskel på lappernes bredde, men man behøver bestemt ikke at klippe eller skære med 100-dels nøjagtighed - heller ikke med de kvarte lapper (eller strips), som ellers kræver lidt mere nøjagtighed end almindelige lapper.








25. jun. 2016

Læbestiftseksperiment nr. 2

Der var som sagt plads til forbedring på mit første eksperiment med et læbestiftsetui.

Den vigtigste forbedring var at 'vende åbningen'.

Det lyder mærkeligt, men er alligevel ret simpelt, når man lige ved, hvad det handler om.

Første eksperiment var på den brede led.

Det vil sige, at hvis min kollega skulle bruge den læbestift, der lå nederst, så var hun nødt til at tage den øverste ud.

Upraktisk - men ret let at lave om.

Første etui åbnes med lynlåsen på den lange side.

For at have lige god adgang til begge læbestifter, skal etuiet selvfølgelig åbnes på den korte side, og vupti - så var den fikset meget let.


20. jun. 2016

Læbestiftseksperimenter

Ja, det lyder mærkeligt, at Læbestiftseksperimenter, som overskriften siger, kan have med flet at gøre; men det ér faktisk flet, det handler om.

Jeg har nemlig en kollega, som altid kigger en tur ind omkring mit kontor, når jeg har noget flet liggende - og det har jeg tit.

Det er skønt, når hun kommer og kigger og evt. roder i posen, når det er flere end én taske, jeg har liggende.

En dag fortalte hun mig, at hun egentlig havde brug for et lille etui til sine læbestifter. Hun har altid to forskellige med sig, og når de ligger og roder i hendes taske, kunne låget alt for let falde af.

Sådan noget skal jeg ikke høre to gange, før jeg går i gang.

Idéen med et lille etui er ikke fremmed for mig, for jeg har før flettet til mine earplugs.

Dét etui var dog for smalt. En læbestift fylder lidt mere i bredden end earplugs, nødder eller armbånd.

Jeg måtte altså have fat i nogle større lapper.

Min kollega drikker aldrig anden kaffe end Irma-kaffe, og hun elsker blå, så materialet kunne ikke være andet end Irma-kaffeposer.

Første eksperiment med etuiet endte sådan her:


Der var dog plads til forbedring, så det kommer du til at læser mere om :-)

17. jun. 2016

Strandbillede

I det fine vejr, vi har for øjeblikket, er det oplagt at tage en tur til stranden; men når man er blevet  bidt af en gal betrækstrikker, kan det blive svært at vælge, om man skal tage til stranden eller strikke.

.....eller man kan tage strikketøjet med på stranden og så være ligeglad med, at andre mennesker synes, at det er meget underligt, når man sidder på stranden og strikker.

På den måde kan man også slå to fluer med et smæk, for høje beholder af pap, der ikke vejer ret meget, har brug for lidt tyngde i bunden, hvis de ikke skal vælte, og sten i de rette størrelser er fantastiske som tyngde.

Det er hyggeligt at gå i strandkanten og lede efter sten, der passer til bøtterne, mens man ser frem til en lille brunch-pause efterfulgt af hyggelig strikketid.

Hjemmefra var jeg kommet så langt med strikkeprojektet, at jeg blev færdig med betrækket til et chipsrør, og så havde jeg også en lille færdighæklet bøtte med, for at måle stenstørrelser.

Da stranden giver så mange gode motiver, besluttede jeg mig for at prøve at fotografere de to beholdere med det samme.


Hvis jeg må prale, så synes jeg selv, at resultatet blev ret så flot, for selvom omgivelserne trækker opmærksomhed fra motivet, så pynter de alligevel så meget, at det er det værd.

Jeg går og overvejer, om man ikke kunne få noget af det samme ud af at fotografere flettede tasker på samme måde. Det behøver jo ikke at være ved stranden eller andre 'naturlige' steder. Der findes garanteret i millionvis af motiver i byen, som kunne give samme effekt.




13. jun. 2016

Flere strikbeholdere på vej

Kassen / kurven, som jeg skrev om sidst, blev jeg helt glad for, så da jeg var i Diakonissestiftelsens krealoppe, GivRum dagen efter, blev jeg nødt til at gå på jagt i de donerede garnrester.

Du så måske sidst, at der var proppet godt med garn i kurven, så ja, jagten gav masser af gyldne og okkerfarvede rester til at strikke videre af.

I mine egne gemmer har jeg bl.a. fundet chipsrør, mælkekartoner og plasticbøtter, så de strikkede betræk kan få stabile skeletter og blive til små og større bøtter til opbevaring.


Det bliver spændende, hvad det kan blive til, for mængden af garn er meget forskellig i de enkelte rester, og det er altid en dejlig udfordring, når materialet på den måde er med til at bestemme det færdige resultat.



Kurven er til salg for 50 kr. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.

7. jun. 2016

Strikket kasse

Jeg havde et langt og dejligt kraftigt stykke pap.

Sådan et stykke pap, som man bruger til at rulle stof omkring, når stoffet skal sælges i en stofforretning.

Det skal da ikke gå til spilde, når man er ReCyklist.

Hvis man nu foldede det fire steder, kunne man få den dejligste kurv / kasse.

Problemet ville så blot være, at der ikke var nogen bund i kassen.

Lige for tiden er jeg ret vild med strikkede nipsting / småbeholdere, så jeg måtte ind og lede i garnresterne.

Jo, blandt arvestykkerne var der sørme (næsten) to nøgler i en køn gylden farve, og da det ikke er nok til en bluse, og jeg alligevel ligner udskidt æblegrød i gult tøj, var jeg helt sikker på, at jeg aldrig ville komme til at strikke noget til mig selv af det.

Så kunne jeg jo passende strikke et fint betræk til min kasse og på den måde både få brugt garnet til noget nyttigt og få bund i kassen.


Jeg elsker at få slået flere fluer med et smæk, og resultatet var slet ikke så dårligt, så måske skal kassen have følgeskab af flere striksager.





Kurven er til salg for 50 kr. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.

1. jun. 2016

Rundpinde til salg

Genbrug handler trods alt ikke kun om re-design, som jeg ellers skriver om.

Det handler også om, at man ikke bare smider de ting ud; men at man lader andre personer få glæde af de ting, som man ikke bruger (så meget) mere.

Lige for øjeblikket er jeg i gang med at rydde op, så da jeg i morges var i skuffen med mine strikketing, tog jeg mig sammen og fik kigget på noget af det, jeg har mere end en af.

....og jeg har masser af strikkepinde.

Derfor har jeg lige lavet en lille serie af rundpinde, som jeg kan sælge:

Str. 2 mm - 80 cm lang
Str. 2,5 mm - 80 cm lang
Str. 3 mm - 80 cm lang
Str. 3,5 mm - 60 cm lang
Str. 4 mm - 60 cm lang
Str. 4,5 mm - 80 cm lang
Str. 5 mm - 80 cm lang
Str. 5,5 mm - 80 cm lang

Hele serien - alle 8 strikkepinde - sælges samlet.

Nypris min. 400 kr. for rundpinde koster normalt mellem 50 og 100 kr. stykket.

Jeg sælger alle 8 rundpinde for 125 kr. + evt. porto.

Jeg har dog også enkelte rundpinde i flere tykkelser og længder, som jeg sælger for en 20'er pp. stykket.

Skriv til mig på ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.