17. feb. 2016

Kaffe med rød sål

Som mange andre kvinder er jeg glad for sko, og det er specielt de der med røde såler, som jeg ofte falder for.

Kreativiteten bag, synes jeg, er noget helt specielt - og jeg er ikke så god til helt almindelige ting.

Hos mig må tøj, sko, tilbehør, indretning, smykker - ja, og meget mere - gerne være helt specielt.

Du har før set en taske fra min hånd, der var inspireret af de rødsålede sko, og jeg har også teaset denne taske i en tidligere blogpost.

Nu er tiden kommet, hvor jeg kan vise dig den færdige taske....


....i flotte kaffebønner og så med den røde sål.


Alt er flettet af de flotte poser, som BKI-kaffe brugte tidligere. Jeg har bare byttet om på top og bund ;o)





Tasken er til salg. Se flere billeder og detaljer her.


13. feb. 2016

Materiale til havekurven

Materialet til havekurven til min kollega er bestemt af to ting.

Den første er tid.

Jeg fik først den rigtige idé til gaven tre dage før, den skulle afleveres, så det skulle gå lidt hurtigt.

Den anden er mere praktisk, for kurven skulle kunne tåle jord og kunne rengøres.

Både et og to blev opfyldt, da jeg valgte at bruge slikfolie i lange baner, som jeg har fået fra en dejlig fletteveninde.


Hurtigheden blev opfyldt, fordi jeg kun skulle skære folien i passende lapper. Der skulle ikke også bruges tid på at lægge tape på lapperne.

Det praktisk blev opfyldt af, at folien kan vaskes - endda spules - uden den tager skade.

Og så har den måske endda godt af at stå udendørs, mens den tørrer. Det kunne ikke være bedre :o)

4. feb. 2016

Havekurv

Der er lysere tider på vej.

Det er der ingen tvivl om, selvom det stadig er mørkt, når jeg sætter mig op på cyklen for at køre på arbejde om morgnen. Ude mod øst kan jeg dog se, at himlen er ved at lysne - og det gør humøret også ved det syn.

Jeg glæder mig uendeligt til, at jeg ikke behøver lys på cyklen om morgenen.

Tankerne om de lysere tider har fået mig til at tænke på en gave, som jeg flettede til en kollega, der fyldte rundt sidste sommer.

Der var ingen tvivl om, at jeg skulle flette en lille personlig ting til hende, men jeg kunne ikke rigtigt finde på noget, der var helt perfekt.

Indtil tre dage før hendes fødselsdag....

Hun skulle selvfølgelig have noget, hun kunne bruge i sin kolonihave, hvor hun bor hele sommerhalvåret.

Hun skulle have en lille kurv, hvor hun kunne samle blomster eller grøntsager, når hun fouragerer i have og drivhus.

Jeg har flettet kurve før - også til haven. Den første fik  Elizabeth i Frihuset; men denne her skulle være anderledes.

Måske har jeg set en lignende, pileflettet facon på tv en gang. Jeg ved det ikke; men da idéen først var der, var det let for mig at se, hvordan designet skulle være.

Faconen på selve kurven skulle være let buet med en lille kant, så den kunne holde godt på indholdet men stadig være rimeligt åben, så grøntsager eller blomster let kunne lægges i kurven.


Hanken skulle være stabil, så den blev bred og syet godt fast næsten rundt om kurven.

Sådan ser det færdige resultat ud med lidt indhold.

Kurven kan ligge let over den ene underarm, mens man har den anden arm og hånd helt fri og stadig kan få lidt hjælp af 'kurvehånden'.

Sådan skal en havekurv bygges!


Bestil din egen kurv. Se mere info og billeder her.




3. feb. 2016

9 ud af 11

Nogle gange bliver jeg altså lidt forarget over mine medcyklister, og jeg forstår desværre godt, at andre trafikanter bliver irriterede over 'os'.

Situation:

Jeg er lige kommet frem til et lyskryds og holder for rødt. Ud over mig selv er der 10 cyklister i krydset.

De 8 kører over for rødt på forskellige måder.

1 kører over for grønt i fodgængerfeltet.

1 kører helt lovligt over for grønt.

Jeg synes sq (ja, undskyld jeg bander) det står skidt til ! ! !

 ;-(