19. apr. 2016

Upcycling af upcyclet t-shirt

Selvom jeg syntes, at min udvidede t-shirt fra sidste blogpost var blevet rigtigt fin med de pink paneler i siderne, fik jeg den ikke rigtigt brugt.

Grunden var nok, at t-shirten egentlige var liiiige kort nok, og på et tidspunkt måtte jeg erkende, at jeg måtte gøre noget mere, for at komme i gang med at bruge min dejlige t-shirt.

Upcycling-kreativiteten måtte i gang igen.

Først overvejede jeg at lade den forblive en t-shirt og bare forlænge med et lille stykke - noget lignende dette.


Heldigvis havde jeg mere af det pink stof, så det var intet problem.

Jeg har dog ikke så meget tøj, der passer til pink, og med et par sorte bukser til, syntes jeg, at det var en kraftig overskæring - sådan visuelt altså - af mig lige på midten.

Heldigvis havde jeg endnu mere nok af det pink stof, så der kunne blive til et helt skørt, og jeg kunne få en kjole ud af min t-shirt i stedet.


Det synes jeg faktisk, er kommet til at fungere ret godt, selvom jeg normalt er forsigtig med at have en mørk farve på øverst og en lysere farve underst.

Nu får jeg endelig brugt min t-shirt igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar