Flinke Irma

Folkene i Irma-supermarkedet på Axelborg er vældigt flinke folk - også selvom de står midt i noget, når man kommer og forstyrrer dem høfligt.

Det har jeg selv mærket på egen 'flette-krop'.

Jeg skulle nemlig bruge nogle af deres tilbudsplakater, og når man er ReCyklist, kan man ikke bare nøjes med at printe selv eller få nogle af de nye, ubeskrevne plakater, Irmaforretningerne har liggende ude bagved. Nej, man vil selvfølgelig helst have plakaterne med sidste uges tilbud, der er på vej i skraldecontaineren.

Hele tre (eller var det fire) gange var de søde til at kigge efter, om de havde plakater på lageret på vej i containeren + gå ud foran forretningen og se, om der skulle gemme sig nogle gamle plakater bag ved de aktuelle.

Disse tre udflugter resulterede i plakater nok til, at jeg kunne flette en helt speciel taske, som jeg havde gået og luret på i et stykke tid.

Tasken var til en helt speciel veninde, som endelig havde rund fødselsdag, så jeg kunne tillade mig at begave hende - vi er nemlig ikke som sådan på gave til almindelige fødselsdage.

Motivet skulle være den søde Irma-pige, som jeg ved, hun har en svaghed for, og toppen af Irma-plakaterne har et sødt, rundt Irma-pige-motiv, som passer godt i størrelsen til at sidde på forsiden af en taske.

Hun er da også sød.



Detaljer om vedhænget
Detaljer om skulderremmen


Tilsvarende taske til salg

Lynlåstyper

Igen er jeg blevet bedt om at flette en Cirkel-guld-taske.

Jeg kan godt forstå det, for Cirkel-kaffe-pigen er et flot motiv, og farverne er rigtigt flotte både på den blå og på den guldfarvede Cirkel-kaffe.

Den nye taskemodtager faldt for guldtasken - både størrelse og motiv passede hende - som jeg har flettet tidligere.

Hvis du er fast læser, ved du dog, at jeg næsten ikke kan flette to tasker ens; men er nødt til at lave lidt detaljer anderledes.

To tasker bliver aldrig ens, når de er flettede; men jeg er også nødt til at gøre lidt mere med vilje.

Denne gang blev det især lynlåsen.

I den første Cirkel-guld-taske kom der en ensfarvet lynlås i en farve, så tæt på gylden, som en lynlås nu kan blive.

Denne gang blev lynlåsens udtryk helt anderledes.

Jeg fandt en let offwhite lynlås, som passede til skriften på kaffeposerne.....og så var glider og tænder i messing.

Et lidt mere råt, men også ret fint match med kaffeposernes gyldne farver.

Jeg beklager, at farven på de to tasker, er fotograferet så forskelligt; men det er ikke så let at huske og indfange lyset på samme måde, når man ikke er fotograf. Jeg håber, at du bærer over, og alligevel kan se, hvordan de to typer lynlåse gør sig i hver deres taske.



Tilsvarende taske er til salg

Dagens urt - gæt en blomst?

Er det ikke en fin plante, der er dagens urt?

Kender du den?

Jeg synes i hvert tilfælde, at den er sød i sin lille urtepotte.

Jeg elsker karse og kan ikke rigtigt forestille mig at have almindelig karse på altanen, så selfølgelig skulle der sås brøndkarse, selvom jeg ikke er verdensmester i at få vandet tit og rigeligt, som brøndkarse normalt kræver.

Som du kan se, går det meget godt alligevel.

Brøndkarsen trives så godt, at den gror af hjertets lyst og blomstrer oven i købet med de fineste, små, hvide blomster.

Dé smager også godt.

Hjælp med tebreve

Jeg bliver lige nødt til at afbryde serien om Dagens urt fra altanen et øjeblik.

Der er nemlig noget, der har gjort mig rigtigt glad i dag.

I går er der kommet en kuvert i min postkasse, som beviser, at det kan betale sig at spørge pænt.

For et stykke tid siden spurgte jeg i facebook-gruppen FletteForum, om der mon var nogen, der havde tebreve fra Frellsens økologiske kamillete i deres samlinger, og om de ville dele et par stykker med mig.

Jeg har faktisk været glad gennem hele forløbet, for mange af mine medflettere har været rigtigt søde til at kigge gemmerne igennem og også se efter teen i deres lokale supermarkeder.

Desværre ser det ud som om, der er alt for få steder, hvor Frellsens te forhandles.

Min forespørgsel gav ikke rigtigt pote.

Jeg bed derfor hovedet af al skam og skrev til Frellsen, om de mon ikke skulle drikke teen selv på kontorerne og have lidt tomme tebreve, de kunne sende til mig.

Først fik jeg desværre nej.

Efter kun et par dage, blev dette nej vendt til et ja af den selvsamme dame, for i min postkasse lå der en kuvert med disse tebreve. Jeg kender ikke denne te i forvejen, men den dufter fantastisk. En rigtig sød gestus.

Da jeg først fik nej var jeg lidt fræk og skrev også til en af Frellsens chokoladeforretninger, for jeg tænkte, at det kunne være, at personalet dér drikker Frellsens te.

De svarede straks tilbage, at de desværre ikke har te i chokoladeforretningerne, men at de ville sende min forespørgsel til hovedafdelingen.

...og se så her, hvad der lå til mig i postkassen

I mellemtiden har jeg endda også fået nogle tebreve af en kollega, hvis kone samler ind til mig på sit arbejde.

Jeg har sagt det før, og det passer nu igen. Jeg er en heldig kartoffel!

Tusind tak til Frellsen  og min kollega - nu kan jeg få min taske færdig.

Dagens urt er ært

Der findes ikke noget ret meget bedre end friske ærter.

Derfor er der selvfølgelig også sået ærter i mine altankasser.

Det er andet år, jeg prøver, men der er ikke ret mange, der kommer op, der er ikke særligt mange ærter på, og de er ikke ret store.

De få og små der er, bliver dog spist med STOR nydelse.

Hvis der er nogen, der har gode råd til at få større udbytte, tager jeg imod med kyshånd.

Dagens urt - hvis det altså er en urt

Naaaa - tomat er vel egentlig ikke en urt; men lige nu er jeg ligeglad.

Det vigtigste er, at den gror på min altan, planten er ved at være enorm og der er masser af gule blomster og grønne tomater.

Tomater, som man spiser - helt lune af solen - direkte plukket fra planten, smager 100 gange bedre end dem, der modnes i en lastbil på vej til supermarkedet.

Jeg glæder mig.

Dagens urt: Pluksalat

Jeg elsker at lade være med at smøre mig en grov bolle, og i stedet gå ud på altanen og hente et par blade fra pluksalaten.

Det er meget bedre end smør på mange måder - også for øjnene.

Dagens urt: Ruccola

I dag er jeg rigtig glad for ruccola.

Den gror fint i altankassen.

Den smager i æggekagen.

Den pynter på bordet.

Hvad kan man ønske sig mere.

Champagnestol

I disse studenterudklægningstider er det en stor fornøjelse at se de glade dimittender svinge med huerne på ladet af forskellige lastbiler mens de synger, hujer og .....

Jeg har altid megahøj gåsehud og en klump i halsen, når jeg er tæt nok på til at vinke til dem.

Det er glade tider.

Der bliver sikkert drukket en del champagne og lignende med  metal til at holde på den paddehatformede korkprop.

Propperne er det let nok at finde anvendelse for; men hvad skal man finde på med metal'stativet'? ....som for øvrigt hedder muselet på fransk = give mundkurv på :o)

Man kan sikkert finde på mange praktisk ting; men her har jeg fået en idé til en sød, men overhovedet-ikke-praktisk lille stol.

Den kan måske bruges til en lille dukke; men ellers er den kun til pynt - måske som en souvenir til minde om den glade tid.

Hvis du selv kunne tænke dig at lave en lille stol, gør du sådan:

Start med at sno ringen nederst op og lirke den ud af de små øjer, den sidder.

Det bliver lettest at arbejde videre, hvis du retter ringen, som nu er blevet til et stykke ståltråd, nogenlunde ud.

Bøj den på midten.

Form nu fx tre små buer, som bliver til det øverste af stoleryggen.

Bøj metalstykket, det sad oven på korkproppen lidt væk, så du kan komme til at stikke det nederste af stole ryggen ned bagerst på 'sædet'.

Sno enderne ned af stolens bagben sammen med benenes egen snoning. For at få stoleryggen til at sidde ordentlig fast, skal du helst sno mindst én til halvanden omgang i hver side.

Du kan også sno enderne om bagbenene fra ydersiden, så du ikke behøver at bøje sædet, men jeg synes ikke, at ryggen kommer til at sidde helt så godt / pænt.

Giv evt. stolesædet en lille klat kontakt- eller sekundlim, for at sikre, at det ikke falder af.

 .....og sådan kom der fire små pyntestole ud af muselet'erne fra en festlig lejlighed.



Stolene er til salg.

Hjertebånd til en lille taske

Farverne på båndet, som jeg skrev om sidst, med de blå hjerter, er udvalgt præcist til en lille taske, jeg har flettet for længe siden.

Det er en lille taske / pung, der er flettet i hvidt kopipapir med en enkelt lille stribe flettet af blå/hvid-ternet papir fra Irmakaffeposer, der har fået en praktisk håndledsrem.

Da jeg lagde trådene op, startede jeg med at sætte en lille karabinhage på, så den ville blive integreret i båndet.

Derefter fleeeettede jeg løs i mit lille hjertemønster så langt, jeg havde garnrester til. (Se opskrift på båndet her)

Det færdige bånd foldede jeg så sammen, så der blev en løkke, der i størrelse passede til en håndledsrem.

For at holde løkken på plads snoede jeg det sidste af det hvide garn rundt om det sidste af fletningen ud over trådenderne, som man gør med en splejsning og sluttede af med at sy igennem et par gange og derefter hæfte ved at sy på langs igennem splejsningen og båndet. 

De øvrige trådender kan derefter klippes af.

Til sidst var det så bare at sætte karabinhagen fast i taskens lynlås, og så havde min lille taske fået matchende hank.

Hjerter på båndet

I det seneste indlæg om opsætning på marudai, fortalte jeg, at jeg ikke ville komme til at lægge opskrifter herind, fordi jeg ikke havde erfaring nok til at finde på mine egne mønstre.

Den påstand er allerede blevet uaktuel, for jeg er sørme kommet til at finde på et mønster selv.

Det er ikke så kompliceret, så mønstret eksistere sikkert i forvejen; men jeg har i hvert tilfælde ikke set det eller set nogen opskrift.

Det er et enkelt lille bånd, hvor jeg har flettet med en hvid grundfarve og har brugt en blå kontrastfarve til at få et hjerte-agtigt mønster frem.

Da jeg gik i gang lagde jeg trådene op sådan:

Der skal altså bruges 8 tråde til båndet, og de skal lægges op helt som på tegningen.

De blå er 'hjertefarven' og de sorte er bundfarven. Jeg brugte almindeligt bomuldsgarn og lagde trådene dobbelt, og jeg målte dem ud i dobbelt længde, så det er samme tråd, der går igen i de modsatliggende tråde. Det gjorde, at jeg kunne sætte en karabin på midten.

Hvis jeg selv finder på flere mønstre, skal jeg nok huske at fotografere opsætningen, så du kan se den her på bloggen. Det er trods alt lettere med et billede, end med en tegning :o)

Når trådene er lagt op, går man i gang med at flette trådene ved at flytte dem i et bestemt mønster.

I denne opskrift er der fire flytninger.

 

Opskriften skal tydes sådan, at man flytter trådene derhen, hvor pilene peger, og når man har lavet de fire flyt, starter man forfra igen.

Du har her fået den hurtige forklaring, så spørg hvis noget er alt for uklart, og søg også hjælp på nettet - det er en guldgrube.

Opsætning på marudai

Når du har din marudai, de små bøtter og modvægten, som jeg skrev om i den forrige post, mangler du kun nogle garnrester for at komme i gang med at flette dine egne, unikke bånd og snore.

Det letteste er at starte med at sætte fx en ring

eller karabinhage

i snorene. Det ser kommer også til at se pænt ud, at ringen / karabinen er integreret i din færdige snor på den måde.

Du kan dog også samle snorene i en knude til at begynde med.

Når man så går i gang, fletter man garnresterne sammen i bestemte rækkefølger for at få de forskellige mønstre og faconer.

 

Jeg kommer ikke til at give dig opskrifter eller vise opsætning på marudai'en lige med det samme, for jeg er ikke så erfaren endnu, at jeg har kunnet udarbejde mine egne mønstre.

Forhåbentlig har jeg vækket din nysgerrighed så meget, at du får lyst til at låne bøger på biblioteket eller bruge google for at få en grundigere instruktion og opskrifter på mønstre.

Måske - hvis der er interesse for det - skulle jeg planlægge noget kursus eller workshop.

Det er nemlig sjovt!

Papkasse marudai

Jeg har fortalt, at man kan bygge sin egen marudai af genbrugsmaterialer.

Man behøver ikke engang være særligt handy for at gøre det, og materialerne er ikke særligt svære at skaffe.

Man skal bruge en høj, smal papkasse eller et paprør, og evt. lidt pakketape og en papskive eller to.

Værktøjet er en hobbykniv.

Først skærer man hul i hjørnet af sin papkasse, så man kan kigge ind.

Hvis papkassen / -røret er meget smal kan man sætte en papskive i bunden som fod, så den ikke vælter, når man arbejder på sin marudai.

Man kan også sætte en papskive i toppen af sin kasse, hvis den er meget smal.

Derefter skærer man et rundt hul i toppen af sin papkasse.

Mere skal der ikke til, for at lave sin egen, rigtigt gode marudai.

Ud over marudai'en skal man bruge nogle små bøtter (4-16 stk), som man kan have sine snore i eller pinde, man kan vinde snoren omkring.

Jeg bruger selv nogle plasticbøtter. De er meget lette og derfor har jeg et blylod i hver bøtte.

Sidst men ikke mindst skal man have en modvægt til at holde den færdigflettede snor stram, mens man fletter og en lille klemme til at sætte modvægten fast med.

Kumihimo

Til årets første Samsø Festival-taske har jeg selv flettet hanken på tasken, snoren til ærtetaskens løbegang er også håndlavet

Det er faktisk noget helt nyt fletteri, jeg har prøvet - kumihimo.

Kumihimo er det japanske ord for et flettet bånd eller en snor.

Oprindeligt blev der fingerflettet, men teknikken er videreudviklet (som vi jo også gør med taskefletteriet) og bliver i dag mest flettet på en marudai - en form for fletteplade eller -bord.

Teknikken tiltaler mig på flere måder:

- Først og fremmest kan jeg få hanke, der matcher mine tasker perfekt i farve og stil.

- Jeg kan flette bånd og snore af rimeligt små garnrester, som man ellers normalt smider ud.

- Flettebordet kan laves af genbrugsmaterialer.

Jeg har fået garnrester af flere strikkende og hæklende veninder

+ en del garnnøgler, som bare lå og lå, og som ejerinden ikke regnede med, hun nogensinde ville komme til at bruge.

....og så har jeg jo også selv en del af begge dele. Dejligt at det nu kan bruges til noget godt.

Foer i tasken

Selvom det er meget sjældent, jeg syr for til mine flettede tasker, har jeg lige fra begyndelsen vidst, at der skulle for i ærtetasken.

Foret er så at sige en del af designet.

Det har nemlig hele tiden været meningen, at tasken skulle lukkes med stof i toppen, der skulle trækkes sammen af en snor i en løbegang - som en helt almindelig posetaske.

D.v.s. jeg har syet for og lukning til tasken ud i ét og så i princippet beklædt det nederste af stof-posetasken med flet :o)

Hullerne, som snoren skal komme ud af løbegangen af, kan laves på mange måder; men jeg valgte at montere snørehuller i metal. Jeg syntes, at det ville være med til at give tasken et flot, og professionelt look.

Snoren, der trækker stoffet sammen og lukker tasken, er i sig selv et lille stykke design:

Jeg var så småt gået i gang med at eksperimenter med at flette snore selv, og løb så over et mønster, som jeg syntes, passede godt til mine ærter.

Mine tanker bag farvekombinationen i mønstret var, at den grønne farve - ærterne - poppede ud fra den sorte baggrund lige som motivet på tasken.

Og sådan fik jeg den perfekte snor til min taske.

Og sådan fik den første af mine flettede tasker en håndlavet snor.



Tasken er til salg

Stabilitet i hanken

Mens jeg sad og klippede og samlede de mange dåseclips til hank, begyndte jeg også at tænke lidt længere frem.

Næste step i arbejdet med hanken ville være at montere den på tasken, og jeg fornemmede allerede her, at det ville blive lidt svært at få så bred en taske til at hænge stabilt.

To hanke ville øge stabiliteten; men det syntes jeg, ville blive for meget af det gode.

Når man selv laver hank, har man heldigvis mulighed for at tænke lidt mere kreativt, så jeg fandt på at lave to ender på én hank og derved få den samme stabilitet, som man gør med to hanke.

Det er jeg rigtigt glad for, at jeg nåede at tænke på, inden det var for sent, for det har virkelig gjort tasken meget bedre.

Hvordan får man så sådan en dåseclipsehank monteret på tasken?

Her skulle der også tænkes lidt kreativt, for man kan ikke nitte fire lag dåseclips direkte på tasken, som jeg ellers gør med læder- og stofhanke.

Hankeholderne har jeg også brugt tidligere - fx på hjertetasken - men jeg kunne ikke rigtigt finde nogle, der havde en ring, der var stor nok til at kunne rumme fire dåseclips.

Jeg fandt dog disse med en mindre ring, som jeg syntes var pæne.....også når de blev forbundet til hanken med en god nøglering.



Tasken er til salg

Clipsehank

Du skal høre lidt om detaljerne på min ærtetaske, for måske kan du bruge af det til dine egne kreationer.

Det første er hanken.

Hanken er lavet af dåseclips.

Tidligere har jeg hæklet dåseclipsene sammen til hanke.

Det var egentlig også meningen, at jeg ville hækle hanken til ærtetasken, for jeg ville gerne have hanken grøn som tasken.

Jeg havde udset mig en mængde grønne dåseclips. De skulle selvfølgelig bruges til den grønne taske - når de nu var der; men da jeg skulle i gang med at hækle, syntes jeg alligevel det var synd, for hæklemaskerne dækker over en del af clipsene.

Så tankerne begyndte at kredse om en teknik med at sætte clipsene sammen til kæde, som jeg har set andre gøre det.

Jeg har været tilbageholden med at prøve denne teknik, for jeg har ikke rigtigt kunnet tro på, at det kunne holde; men nu skulle det være.

Oprindeligt er det meningen, at man skærer clipsene over nederst på midten, så man kan sætte dem sammen som kæde; men for at få noget holdbarhed, skar jeg alle clipsene over på skrå i højre side.

Når man så bruger 4 clips til hvert led (to grønne led yderst, og to almindelige aluminiumsfarvede led i midten for at spare lidt på de grønne) og vender de to af dem om, så de pæne sider kommer udad, kommer det skrå klip til at sidde i modsat side på de to af clipsene.

Det skal nok holde.




Tasken er til salg

En drøm er gået i opfyldelse

Jeg har i flere år gået og drømt om 'min' ærtetaske.

Flere af min veninder har samlet poserne, som Nettos frosne ærter er emballeret i.
En enkelt har endda kørt en omvej, for at købe sine ærter i Netto.
Min mand har måttet spise ærteretter til mange måltider.
Når vi har haft en rest, der skulle strækkes lidt, så der var nok til et måltid, er der oftest kommet ærter i.

Jeg og andre har gjort en del, for at jeg kunne få poser nok til at flette den taske, som jeg har fundet på for rigtig, rigtig lang tid siden. Den har eksisteret meget længe i min fantasi.

Nu er den også blevet virkelig.

Den er ikke bare flettet færdig - det har taget lang tid i sig selv, fordi det har taget lang tid at samle materialet.

Tilbehøret er også færdigt.

Tilbehøret har også taget lang tid, for når tasken er en drøm, skal man selvfølgelig også gøre sig umage med tilbehøret.

Forets farve skulle selvfølgelig matche ærterne perfekt. Kvaliteten skulle også matche.

Hanken skulle matche i farven, og stilen skulle også matche tasketypen. Monteringen skulle også se ordentlig ud.

Jeg må indrømme, at jeg er gået så langt ned i detaljen, så snoren, der bruges til at trække foret sammen og lukke tasken, er håndlavet, for det var den eneste måde, jeg også kunne få dén helt perfekt.

Det ser måske ikke ud af så meget på et billede, ....men.....tadaaaaaa....her er så mit vidunder: ærtedrømmen

Tasken er til salg

En tilføjelse

Der var en gang en radioavis, hvor oplæseren Ole Aaby, lavede en ret så morsom fejl.

Han fortalte lytterne, at der havde været familieforøgelse i det britiske kongehus, Mark Philips og Prinsesse Anne havde fået en datter. Lidt senere viste det sig dog, at der var "En tilføjelse". Det var altså en søn, de havde fået :o)

Jeg holder meget af den gamle historie, og nu har jeg også selv en tilføjelse.

I mit tilfælde er tilføjelsen dog blot et vedhæng på en taske.

Du så SamsøFestival-tasken her sidst.

Hanken har jeg selv flettet på en maru dai, og på den måde har jeg fået mulighed for at matche båndets farver helt perfekt til tasken.

Jeg har ikke flettet med denne teknik længe nok til at være helt skarp til at beregne, hvor meget garn, der skal bruges, så jeg fik flettet båndet en lille smule for langt.

Det var godt nok, for hellere for langt end for kort; men sådan en lille rest skal selvfølgelig bruges til noget fornuftigt.

Derfor lavede jeg et lille vedhæng til taskens lynlås.

Ikke fordi tasken havde brug for en håndledsrem - den har jo den lange skulderrem; men fordi det er lettere at få fat i lynlåsen, når der er et godt vedhæng.

Ny festivaltaske

Jeg holder rigtigt meget af at citere et lille stykke Micharel Falch-tekst, nemlig: Der er sommer på vej.

Jeg bliver også altid i rigtigt godt humør, når jeg hører sangen.

Selvsamme hr. Falch skal heldigvis spille på årets Samsø Festival. Mon ikke vi som sædvanligt får sangen at høre....?

....og ad denne lille fikse omvej, er jeg nu kommet til at præsentere årets (første) taske, flettet af Festivalens nye plakat.

Der er efterhånden ved at blive tradition for, at jeg skal have lidt plakater med mig hjem, når jeg er på øen i påsken, bl.a. for at deltage i offentliggørelsen af årets program.

Før jeg kom i gang med at flette, havde jeg også plakater med hjem; men de blev altid hængt op på min arbejdsplads, og ind imellem sneg jeg mig også ud i byens rum og hængte lidt op.

Nu bliver der flettet af plakaterne i stedet. Det er jo også god reklame.....og så reklamerer jeg jo også lidt her på bloggen.

En af sidste års jubilæumstasker er simpelthen slidt Sønder og sammen, så ejerinden må have sig en ny.

Det bliver spændende, om hun kan lide det motiv, som jeg har valgt fra plakaten.

Hankens farver matcher selvfølgelig farverne på tasken, og så er den flettet af garnrester mit eget og venindernes strikke- og hækletøj.

Nærmere om den teknik på et senere tidspunkt