27. aug. 2015

Kurser i efteråret 2015

Det var godt nok ikke til at se det i formiddags, da jeg cyklede hjem fra dans (se lige hvor våde mine sko blev) men det ér altså stadig sommer.
Men selv jég er nødt til at indrømme, at det nok ikke varer så længe endnu, før efteråret kommer snigende ind over os.

Ud over de pragtfulde farver i naturen er den største fordel ved efteråret, at det igen bliver sæson for de indendørs sysler.

Jeg fletter selv hele året, men det bliver trods alt til lidt mere i de kolde måneder.

Sådan er der også mange andre, der har det, så derfor har jeg nu planlagt to flettekurser i efteråret.

Det bliver lørdag den 3. oktober og lørdag den 7. november fra kl. 9:00 til 15:30.

Begge kurser er for både begyndere og øvede, og de koster 300,- kr. pr. gang.

Begyndere bør nok deltage på begge kurser for at være sikre på at nå at lære lynlåsens mysterier og få hjælp til de udfordringer, de støder på efter 1. kursus.

Antallet af deltagere bliver kun 5-8 flettere, så jeg er sikker på at kunne nå at hjælpe alle.

Du kan læse mere om kurserne og tilmelding her.

Jeg håber, at vi ses :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar