21. apr. 2014

SamFest-program og -tasker

Påske betyder en tur til Samsø.

For det første fordi der er så skønt derovre, når foråret er på vej og alting bliver lysere og grønnere.

For det andet bliver årets program til Samsø Festivalen offentliggjort, og det tror jeg bestemt ikke, at de kan gøre, uden at vi er til stede!

I år var det oven i købet ekstra vigtigt, for jeg havde jo en lille - slags - aftale med nogle af dem fra festivalens kontor. For jeg har jo allerede flettet tasker af årets plakat, fordi jeg fik en stak tilsendt på forhånd.

Det er SÅ hyggeligt at flette af plakaterne samtidig med, jeg kan sidde og glæde mig til årets festival.

....og hold da op, hvor var det bare dejligt at komme og vise taskerne frem.

Det er jo prægtige mennesker, der er omkring festivalen, og når der er noget, man brænder så meget for, som de folk gør for festivalen, så bliver - damerne i hvert tilfælde - selvfølgelig begejstrede for tasker, hvor der er motiv med deres eget 'barn'.

Jeg blev helt genert.

Formandens frue har allerede hjemført sin egen taske, og der er flere på vej, så jeg glæder mig allerede meget til at komme i gang for alvor med de  næste tasker, og sørge for, at de bliver forskellige, selvom det skal være samme taske.

Dét bliver udfordringen, og det bliver dét, der bliver det sjove.

....og hov..... her er programmet
....og endnu flere taske-idéer er på vej :o)



2 kommentarer:

  1. Onsdag d. 16 - Nephew.. Det kunne jeg virkelig godt!! :-) Og fine, fine tasker du har fået flettet. Elsker ideen om en slags Samsø-kollektion.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne jeg forestille mig, at du kunne :o) ...eller....kunne du lade være ;o)

      Jeg kan love dig, at Samsø lever op til Danmarks Hyggeligste Festival, og det kunne da være SÅ sjovt at mødes derovre.

      Men det skal nok ikke være onsdag kl. 23:15 eller fredag kl. 20:45, vi skal snakke flet og genbrug. Dér er vi nok anderledes optaget af hver vores ;o)

      Samsø-kollektion - ja, det kan der være noget om - tak og tak for idéen.

      Slet