15. feb. 2014

Brilleetui med lynlås

Mit elskede brilleetui (inkl. briller) er blevet væk.

Jeg har sikkert lagt det ved siden af mig, hvor jeg har siddet på en bænk, eller jeg har troet, jeg har stukket det i lommen og ramt forkert.

Uanset hvad så er det borte ;o(

Det var heldigvis et par billige læsebriller....og så kan jeg jo flette mig et nyt etui.

Da jeg flettede pungen med kattemotivet, blev jeg vildt glad for den facon med lynlås på de tre sider. Den er vildt god at holde i hånden, og det er dejligt nemt at få fat i ting nede i pungen, fordi den kan lukkes så meget op.

Selvfølgelig er der ikke det samme behov for at kunne finde ting i et brilleetui, men det kunne være sjovt at bruge en ny etui-facon, når jeg skulle i gang alligevel, og et brilleetui må da også godt ligge godt i hånden.

Det er meeeget længe siden, jeg begyndte at kigge efter brillemotiver, når jeg udsøgte farver til andre fletteprojekter, derfor gav nogle af lapperne - og størrelsen på disse - sig selv.
 Nu skulle jeg så bare beslutte, hvordan jeg ville bruge brillemotiverne.

Først regne ud, hvor mange led jeg skulle bruge i alt og tælle hvor mange lapper, jeg havde med briller.

Dernæst tegne mønster, så brille-lapperne kunne blive fint fordelt over hele brilleetuiet.

....og så i gang med at klippe sorte lapper.


Da jeg talte de sorte lapper sidste gang, manglede jeg lige en enkelt lap, og da jeg samtidig fandt en tegning af en lille gris med nogle sjove øjne, var den lille gris nødt til at komme med .... som det humoristiske indslag, der skulle bryde det helt faste mønster.


Til sidst.....flette, flette, folde sammen og i med lynlåsen så mine nye briller kunne få et fint sted at bo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar