Hjerte-skyld

Jeg skylder vist en færdig taske.

For lææænge siden fortalte jeg om en taske med en hjertebort for oven og med en bund, der havde facon som et hjerte.

Allerede den gang var jeg begyndt at lufte ideen om, at tasken skulle lukkes med stof.

Egentlig havde jeg noget stof med avispapirprint for mit indre blik, men siden kom jeg i tanke om en rest gardinprøve, jeg havde liggende, som var noget helt florlet stof, og i en lys farve, der var langt fra hvid, men alligevel så hvid, at farven ville matche avispapiret.

Det viste sig, at det matchede helt perfekt.

Jeg ville have et stykke stof i toppen med en løbegang, så stoffet kunne trækkes til med en snor og derved lukke tasken.

Derfor skulle der lige regnes en del, så jeg kunne være sikker på, at stofstykket blev så bredt, at tasken kunne blive helt lukket til, men stoffet måtte ikke være så bredt, at det ville falde ned i tasken, når den ikke er helt fyldt.

Det gik også meget godt.

For at få tasken til at se endnu mere feminin ud, syede jeg stofstykket lidt for langt, så jeg kunne komme til at rynke det lidt sammen, når det blev syet i.

Det skulle jeg vist aldrig have gjort, for det var rigtigt svært at beregne, hvor meget det skulle rynkes, for når jeg laver sådan noget, så skal stoffet selvfølgelig rynkes lige meget over det hele :o)

Tasken er en lille smule spandeagtig, så man kan ikke bære den som en kuverttaske, og jeg var nødt til at sætte en hank i. Hanken skulle selvfølgelig være i det samme stof; men lyst stof til hank, synes jeg, er en dårlig idé, for den bliver alt for hurtig nusset, hvis den ikke kan tages af og vaskes.

Så i stedet for at nitte eller sy hanken fast på tasken, kom der en karabinhage i hver sin ende af hanken, og det bevirker så også, at hanken kan bruges både i helt og halv længde.

Sidst men ikke mindst sluttede jeg af med at trække en anoraksnor i løbegangen - selvfølgelig i hjerternes røde farve.