Det var en dejlig danseveninde, der fyldte rundt. Hun er i forvejen rigtigt sød; men endnu mere fordi hun gør en stor indsats for at samle rigtigt mange kaffeposer :o) - ikke fordi hun drikker så meget kaffe selv; men fordi hun har sat alle sine kollegaer til at gemme kaffeposerne på arbejde.
På et tidspunkt kommer der nogle helt specielle ting ud af kaffeposerne, for man kan virkeligt gøre noget helt særligt, når man har så mange ens poser.
Det er dog noget helt andet, der er kommet ud af materialer fra veninden først.
Ved gaveudpakningen til hendes fødselsdag spottede jeg noget cerise papir med stjerner, der mindede mig om stjernerne på det amerikanske flag (lige noget for sådan nogle linedancere som os), og da der også var andre gaver med ensfarvet papir, der matchede, fangede veninden hurtigt, at jeg nok blev lidt urolig....og så skulle I ellers have set forsigtig gaveudpakning. Ikke et eneste stykke tape ødelagde papiret.
Efterhånden formede en idé sig om en lille ekstra-gave til hende selv, og da hun så ved et gløgg-arrangement kom med en pose med flere meget fine armbånd, hvor hun havde tænkt på, om jeg måske kunne bruge perlerne, stod det selvfølgelig endnu mere fast, for et par af armbåndene passede rigtigt godt som håndledsrem til tasken.
Armbåndene er ikke samme farve som tasken - og derfor er de monteret med en karabinhage, så remmen kan tages af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar