Det er den pung, som jeg har flettet specielt til udstillingen i Niras' kunstforening - med Niras' logo som motivflet.
Den skulle selvfølgelig ikke vises frem her, før de havde set den på Niras, for det skulle jo være en overraskelse.
Og det var heldigvis en god overraskelse :o)
Mens jeg gik og stillede op, kom der nogle enkelte mennesker gennem kantinen, og dem, der nåede så tæt på, at de så pungen, blev alle meget positivt overraskede med både 'næææ' og 'ååhhh' og 'iiihh'.
Disse reaktioner er i sig selv dejligt for mig, men egentlig varmer baggrunden endnu mere.
For reaktionerne tyder på en stor glæde og sikkert også stolthed ved at være en del af virksomheden Niras.
Egentlig havde jeg tænkt mig, at pungen 'bare' skulle være en del af udstillingen uden at der skulle gøres noget særligt stads ud af den; men med de fine reaktioner syntes jeg alligevel, at pungen skulle have en særlig plads.
Så det fik den, og så håber jeg, at endnu flere medarbejdere ser den og bliver glade og stolte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar