Hjemmelavet luksus

Hjemmelavet marmelade er stort set den eneste slags marmelade, jeg gider at smage på. Jeg synes, at købemarmelade smager af alt for lidt....ud over sukker.

Derfor bliver jeg megaglad, når en danseveninde og flette-fan (hun fletter ikke selv, men synes at der kommer flotte og specielle ting ud af fletteriet) kommer med et glas hjemmelavet marmelade. Jeg føler mig meget priviligeret over at få den slags gaver.

Vi spiser ikke så meget marmelade derhjemme, for vi bruger det som luksusmad, når vi for en sjælden gangs skyld spiser toastbrød.

Sådan et par anglofiler som os, burde måske spise ristet toast med marmelade i tide og utide; men sundt er det hvide brød jo ikke, og når man kun spiser det en gang imellem, så smager det også ekstragodt, når man gør det.

Så derfor får du lige et billede her, af hjemmelavet luksus på glas.

....og se lige hvor fin den ene etikette er....med navn og det hele. Er det ikke fornemt?

Der er vist ikke så meget genbrug over dagens post - og så dog alligevel, for glassene har været brugt til noget andet tidligere.

Jeg skal forresten huske og spørge, om hun ikke skal have glassene igen.