30. okt. 2013

Nyt tiltag

Nu varer det ikke så længe, før jeg kommer med et helt nyt tiltag, der igen vil præsentere fletteriets lyksageligheder for et større publikum end os, der i forvejen fletter.

Det vil være både fletteriet og genbrugstanken, der kommer til at være fokus på.

Vi bliver jo nok nødt til at indrømme, at det mest er kvinder, som vores fletterier appellerer til - især når vi snakker om tasker og punge, så derfor har jeg prøvet at tænke lidt væk fra dem, og flettet lidt til huset.

Det er der kommet denne lille, faconflettede skål ud af.
Der kommer sikkert flere af den slags i den nærmeste fremtid, for det er en facon, der er sjov at arbejde med, og den kan varieres ret meget, så det er sjovt at eksperimentere med.

Skålen er flettet af kaffeposer, som en kollega er sød at komme med fra sin kones arbejdsplads' kantine, så der er materiale i rigelige mængder, og når forsyningerne er så rigelige, lægger det op til at man let kan sammenligne de forskellige udgaver.


Jeg vil løfte sløret meget snart :o)



Skålen er til salg og der findes opskrift på skålen, hvis du har lyst at flette den selv (pris for opskrift 10 kr.).
Send mig gerne en mail, hvis du vil bestille.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Dejligt, Susanne - så har teaseren jo virket ;o) Jeg glæder mig meget til at fortælle jer det :o)

      Slet