En blomstertaske på bestilling - jeg blev kontaktet af en dame, som skulle bruge en lilla taske med blomster, fordi hun skulle til bryllup i Spanien.
En taske med blomster er jo mange ting, men efterhånden talte vi os frem til dette design: En mørklilla rose i motivflet på lavendelfarvet baggrund, så farverne matcher; men rosen alligevel er så meget i kontrast, at den dominerer udtrykket.
Det er ikke helt sikkert, at det var sådan, hun havde forestillet sig tasken :o) og det gjorde jeg måske heller ikke, da vi startede vore snak, men dette blev resultatet, efterhånden som kreativiteten arbejdede, og vi sammen fik billederne på plads i vore hoveder og diskuteret mulighederne.
Det kan være lidt svært at se på billedet, men tasken er flettet i en lidt buttet facon. Det er gjort ved at bunden + øverste og nederste ring er flettet af de mindste lapper. Lapperne på anden ring fra toppen og bunden er én cm længere og en halv cm bredere, og de to midterste ringe er så igen én cm længere og en halv cm bredere.
Tasken fik hank af en meget fin kæde og på falderebet kom jeg i tanke om den lille lilla blomsterperle, som viste sig at passe perfekt i farven og kunne bruges til vedhæng i en lille kæde.
....og matchende øreringe.
Super flot... ;)
SvarSletTusind tak skal du have :o)
Slet