4. okt. 2013

Buttet kurv

Det føles efterhånden som længe siden, jeg var i FriHuset og præsentere candy wrap flet for den ganske, danske befolkning, selvom det kun er 2½ måned siden.

I dag sad jeg og kiggede lidt på det dejlige billede af Elizabeth og mig selv, som min mand tog, lige da jeg var færdig med mine indslag. Jeg synes, det er et fedt billede, og jeg bliver glad i låget af at kigge på det, for vi ser begge to meget glade og meget sommerlige ud.

Og så kom jeg også til at tænke på den kurv, jeg flettede ud over dén, vi flettede på i udsendelserne.

Den synes jeg faktisk blev ret så sød.

I stedet for den lidt firkantede, almindelige facon med lige sider, fik denne kurv en lidt mere buttet og rund facon. Det synes jeg faktisk, klæder avispapiret ret godt.
Kurven er flettet med samme bund-størrelse som den firkantede.
Den øverste ring er også samme størrelse.

....og så har jeg faktisk gjort på samme måde som med den lilla rosetaske, jeg fortalte om i går: Næstøverste og - nederst ring er flettet af lapper der er en cm længere og en halv cm bredere. De to midterste ringe så er igen en cm længere og en halv cm bredere.
Så kurv eller taske....metoden kan benyttes til begge dele og give lidt mere facon til dit arbejde.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar