26. okt. 2013

ITtaske af kæmpeled

Der var en kollega (mandlig - det sker ikke så tit), der var meget interesseret i mine flettasker og rigtigt gerne ville se nærmere på den, jeg havde med mig som håndtaske.

Det viste sig, at det var hans datter, der havde efterspurgt en ny taske til sin computer.

Da hans datter er studerende, skulle det være en type taske, der var lidt frisk og ny.

Idéen blev, at jeg ville bruge kæmpeled til at flette tasken af, og at candy wrap-teknikken rigtigt skulle komme på sin ret.

Derfor har jeg flettet ét stort, fladt stykke, som er blevet foldet sammen på midten og to mindre, flade stykker, som er syet ind som sider. Takkerne vender ud af, så de rigtigt kan ses.
Hankene skulle selvfølgelig også være lidt rå i det for at passe til tasken, så derfor har jeg valgt at bruge forholdsvis brede gjord-bånd, som er syet fast og så hæftet med en nitte i toppen, for at støtte syningen lidt

Selvom tasken har en størrelse, så der kan være en halvstor bærbar computer i den, er den alligevel ikke tung, for den er flettet af det helt tynde papir fra Føtex-reklamer.

En anden gang vil jeg dog nok flette i lidt kraftigere papir eller måske endda i kaffeposefolie, der er ret tykt, så tasken bliver lidt kraftigere.

Så må man tage vægtforøgelsen med ;o)


Se flere billeder og detaljer her
Der er opskrift på tasken. Den kan købes for en 10'er ved at sende en mail til ReCyklisten@gmail.com

4 kommentarer:

  1. Hvor stor er "kæmpeleddene" så?
    Hilsen Regina Kelb

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Regina :o)

      "Kæmpeleddene" er flettet af lapper, der måler 12 x 25 cm. Det giver færdige led, der er 3 cm brede.

      Det lyder ikke af så meget; men det ser voldsomt ud.

      Måske skulle jeg også prøve at fotografere tasken sammen med en anden, der er flettet af fx 5 x 11 cm store lapper :o) Så kan man rigtigt se forskellen :o)

      Slet
  2. har du et billede taget fra siden af??

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, det har jeg.....og har lagt tasken op på salgssiden med det samme, så du kan se: http://skuldertaskerr.blogspot.dk/p/itkmpe.html :o)

      Søndagshilsner fra Susanne

      Slet