Måske kan du huske, at jeg har fortalt om, at min mor også har forsøgt sig med at flette.
Måske kan du også huske, at hun - som én af det få - ikke straks blev smittet med flettevirus.
Heldigvis nåede hun at være lidt kreativ, inden hun ikke gad mere.
Den kreativitet resulterede i dette fine armbånd.
Mit eget armbånd flettede jeg som en hel ring, så armbåndet skal over hånden for at få det af og på.
Min mor var noget mere avanceret og flettede en række, og så satte hun tryklås i enderne, så armbåndet kan lukkes op. Det gør det jo noget mere anvendeligt.
På dén ende, der kommer til at sidde øverst, når armbåndet er lukket, satte hun så en lille krone-charm - både som pynt, og også for at skjule syningen fra tryklåsen - dobbeltsmart :o)
Sidst men ikke mindst har hun syet små, sølvfarvede perler, der nærmest har facon som kettlebells, i alle fletningens hjørner.
På den måde blev den lille cairn terriers madposer til et fint smykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar