4. aug. 2013

Den første gave

Teposerne skulle også prøves af, så da jeg skulle bruge en værtindegave til en veninde, der er vild med limegrøn, gik jeg i gang med denne pung / miniclutch.
Jeg har altid syntes, at der er noget særligt ved at lave noget, der på forhånd er bestemt til en anden. Det der med, at et håndarbejde er lavet med kærlighed, holder 100%, for når jeg arbejder, synes jeg det er hyggeligt at sidde og tænke på den, man laver tingen til.

Det var den første af mine fletteting, som jeg skulle give væk, så jeg var selvfølgelig spændt på, om veninden kunne lide den, og om den overhovedet blev god nok til, at jeg kunne være bekendt at give den væk.

Veninden var heldigvis vild med den, og hendes iPhone flyttede omgående ind. Pungen har været oppe af hendes taske..... ja jeg lyver vist ikke, når jeg siger 1000vis af gange, så derfor var vi selvfølgelig nødt til at tage dette billede af, hvor sjovt, den bliver slidt.
Tapen holder fint - så fint, at når man kigger godt efter, kan man se, at sliddet faktisk er tapen, der bevæger sig i forhold til papiret indenunder og derfor meget langsomt river farven af papiret.

Så er vi blevet den erfaring rigere.

2 kommentarer:

  1. Ja, jeg er stadig lige så glad for den fine "Iphone-pung", som da jeg var for præcis 1½ år siden. Den er - som Susanne skriver -virkelig blevet brugt HVER ENESTE DAG!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, så er der noget ved at give en gave!! Tak, Karen :o)

      Egentlig er det utroligt, at flettaskerne kan holde til så meget, for pungen har virkelig været udsat for alt, hvad hverdagen udsætter sådan en for. ....også selvom den er blevet passet godt på.

      Slet