Kender du mon det?
Det handler om præcis det samme, som det lyder til.
Man tager sit strikketøj (eller andet -tøj. Man må gerne hækle, flette eller hvad man har lyst til) med i biografen, og så bliver lyset ikke dæmpet helt så meget, som det plejer at blive.
Derfor kan man se til at samle op, hvis man taber en maske, og man er sammen med en hel flok, der også hygger sig med deres håndarbejde. Det giver en helt særlig stemning i salen, og man får tit vekslet et par ord med nogle omkringsiddende, inden filmen går i gang.
Derudover er filmen tit en forpremiere, og i det halve års tid, hvor jeg har været med næsten hver gang, har vi kun oplevet rigtigt gode film.
Jeg strikker ikke så meget for tiden, så derfor er Strikkebio en rigtig god lejlighed til at få lidt gang i pindende, selvom det kun bliver til den ene gang om måneden.
Derfor har jeg også kun fået et enkelt, enkelt projekt færdigt.
Jeg vidste jo ikke, hvor meget lyset ville blive dæmpet, før jeg havde været der først gang, så jeg havde valgt et projekt med et helt enkelt sjal, hvor jeg ikke skulle andet end slå 6 masker op og så tage en maske ud i slutningen af hver pind. (Her fik du så også opskriften.)
Jeg strikkede det fra den spidse ende, for jeg vidste ikke , hvor meget sjal jeg havde garn liggende til, og ved at strikke det fra spidsen kunne jeg bare lukke af, når der ikke var mere garn.
Det hele sluttede med en hæklet kant af to runder fastmasker hele vejen rundt i en anden slags garn.
Jeg kan ikke engang huske, hvordan jeg fandt Strikkebio; men jeg ved, at jeg til daglig finder info hos bloggeren Rock'n'roll Hausfrau. Måske ses vi...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar