25. jun. 2015

Hjerter på båndet

I det seneste indlæg om opsætning på marudai, fortalte jeg, at jeg ikke ville komme til at lægge opskrifter herind, fordi jeg ikke havde erfaring nok til at finde på mine egne mønstre.

Den påstand er allerede blevet uaktuel, for jeg er sørme kommet til at finde på et mønster selv.

Det er ikke så kompliceret, så mønstret eksistere sikkert i forvejen; men jeg har i hvert tilfælde ikke set det eller set nogen opskrift.

Det er et enkelt lille bånd, hvor jeg har flettet med en hvid grundfarve og har brugt en blå kontrastfarve til at få et hjerte-agtigt mønster frem.
Da jeg gik i gang lagde jeg trådene op sådan:

Der skal altså bruges 8 tråde til båndet, og de skal lægges op helt som på tegningen.

De blå er 'hjertefarven' og de sorte er bundfarven. Jeg brugte almindeligt bomuldsgarn og lagde trådene dobbelt, og jeg målte dem ud i dobbelt længde, så det er samme tråd, der går igen i de modsatliggende tråde. Det gjorde, at jeg kunne sætte en karabin på midten.

Hvis jeg selv finder på flere mønstre, skal jeg nok huske at fotografere opsætningen, så du kan se den her på bloggen. Det er trods alt lettere med et billede, end med en tegning :o)

Når trådene er lagt op, går man i gang med at flette trådene ved at flytte dem i et bestemt mønster.

I denne opskrift er der fire flytninger.
 




















Opskriften skal tydes sådan, at man flytter trådene derhen, hvor pilene peger, og når man har lavet de fire flyt, starter man forfra igen.

Du har her fået den hurtige forklaring, så spørg hvis noget er alt for uklart, og søg også hjælp på nettet - det er en guldgrube.

2 kommentarer:

  1. Hmm Susanne...jeg kan bare ikke forstå hvordan hjerterne fremkommer - men det gør de måske automatisk ved den fletning som du beskriver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette :o)

      Du har helt ret :o) Hjerterne kommer automatisk frem, når du lægger trådene op og fletter, som jeg har beskrevet.

      Glade flettehilsner fra Susanne

      Slet