2. nov. 2014

Cliffhanger - ny model på vej

I sommerferien holdt vi ferie på Jersey - En skøn, skøn ø, som jeg virkelig forstår, at mange turister er faldet pladask for.

Til gengæld forstår jeg ikke, at det skal være så svært at komme derover, når man rejser fra Danmark.

Der er et enkelt rejsebureau, der jævnligt har direkte fly; men det er højst en gang om ugen, og hvis man vil bestille i god tid, har de kun almindelig charterrejser som inkluderer overnatning på deres egne hoteller OG rundrejser.

Hverken hotellerne, tidspunktet og rundrejserne passede os, og hvad gør man så?

Så bestiller man selvfølgelig selv sit hotel. Intet problem, det ville vi også helst.

Men hvordan kommer man derover?

Hvis man ikke gider rakke rundt mellem Londons lufthavne med dén risiko for forsinkelser, som dét indebærer, så bestiller man flybilletter mellem København og Gatwick med ét flyselskab og mellem Gatwick og Jersey med ét andet.

Det betyder, at man skal sørge for at have ekstra god tid i Gatwick, for hvis man kommer for sent til det næste fly, er der ikke andet at gøre, end at købe en ny billet.

I forvejen vil vi gerne være i god tid i lufthavnen.

....så....nu kommer jeg så endelig frem til den del af historien, som jeg egentlig ville fortælle - for alle de lufthavne i god tid giver god tid til at shoppe....eller i hvert tilfælde til at ose.

Flere gange så jeg tasker med denne feature....



















....de indsatte stykke på siderne af taskerne. Det er helt tilfældigt, at det er to billeder af Michael Kors-tasker, der blev gode (det er ikke let at tage gode billeder i smug), for det var alle de kendte designere, der havde fundet på at bruge denne feature på den ene eller anden måde.

Nu er jeg ved at have en taske flettet færdigt. Jeg mangler kun ganske lidt, før du får den at se.

Helt med vilje har jeg ikke kigget på billederne siden sommerferien for at være sikker på, at jeg ikke kopierede; men blot lod mig inspirere.

Det er sjovt at gense dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar