29. maj 2014

Sort kaffe - giv lys!

Flet i boligindretning er ikke så dårligt.

Det er selvfølgelig lettere at gå ud og købe sig en ny skål eller lampeskærm; men hvis man fletter det selv, så får man det i nøjagtig den størrelse, facon, farve og med det match, som man gerne vil have.

For et stykke tid siden flettede jeg en lille skål af kaffeposer, hvor kaffen for længst var blevet drukket.

Anledningen var egentlig en udstilling, jeg skulle lave; men skålen blev selvfølgelig flettet, så den matchede indretningen i mit hjem, for den skulle jo ikke bare smides ud, da udstillingen sluttede.

Nu er jeg kommet lidt videre i boligindretningen og har fået flettet mig et par matchende lampeskærme.

Når jeg har to ens lampefødder - én til bordet og én til gulvet - skal de selvfølgelig også have ens skærme.





















Det giver ro i indretningen.

Hvis du selv vil flette lampeskærme til sådan to lamper, skal du være opmærksom på, om bordlampen kan bære en skærm, der er lige så stor som gulvlampen.

Det synes jeg, den kunne i dette tilfælde, men sådan er det ikke altid.


Lampeskærmen er til salg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar