7. feb. 2014

Udnyt papiret

Når jeg har fingrene i sådan et begrænset stykke papir som dette brugte julegavepapir, måler jeg det altid op for at udnytte papiret bedst muligt.

I dette tilfælde er papiret 57 cm bredt

De 57 cm dividerer jeg med 3 og får 19 cm ud af det - dvs. mine lapper bliver 19 cm lange.

Papiret har en tykkelse, så jeg vurderer, at det vil være passende at flette af halve lapper til det projekt, jeg gerne vil flette. De skal altså være halvt så brede som almindelige lapper.

Bredden på en almindelig lap, der er 19 cm lang er (19 cm - 1 cm) / 2 = 9 cm. For at få bredden på en halv lap dividerer jeg med 2 igen = 4,5 cm.

Lapperne bliver altså 19 x 4,5 cm.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar