8. okt. 2013

Hund på bestilling

Endnu en gang var jeg heldig at få en sjov bestillingsopgave.

Det var en hundeejer, der skulle bruge en ny pung, og gerne ville have en med hendes smukke hund på. Pungen ville selvfølgelig være en nydelse at bruge til daglig; men endnu bedre når hun skulle på udstilling med sin hund.

Hun var ikke en taskepige, så pungen skulle være så lille som muligt men med plads til kort, yndlingsfarven var grøn, og der skulle være rum til mønter.

Uha - så fik jeg alligevel min første gang med fór :o) Heldigvis har jeg syet rigtigt meget, så det ville ikke blive noget problem.

....men disse var de konkrete krav.

Jeg fik mailet en masse dejlige billeder af hunden - en japansk spids - og hundeejerinden var oven i købet ude og tage flere billeder med grøn græsplæne som baggrund, som skulle passe til pungens bundfarve.

Det er dog meget svært at tage billeder af en hvid, energisk hund med alt det solskinsvejr, vi har haft denne sommer, så jeg endte med at vælge et billede, som så ud som om, det er taget professionelt i studie, så lys og skygge er helt perfekt. (man bliver vel lidt miljøskadet af at være gift med en fotograf).

Jeg tror, at vi begge hyggede os meget, mens vi snakkede om pungens endelige facon, og jeg fik mange gode bonusoplysninger, så pungen endte med at se sådan ud:
....og foret endte på denne måde:
Hundeejerinden endte med at tage en spontan københavnertur for at hente sin pung selv.

Det var skønt at mødes på Hovedbanen, for det er jo det lidt kedelige for mig, når jeg skal sende noget, jeg har flettet.....at jeg ikke får lov at se, når modtageren får sin pung.

Ud over dén fornøjelse kom vi oven i købet til at stå og snakke, så jeg fik en masse historier fra hundeudstillinger, som er en helt ukendt verden for mig; men netop derfor spændende at høre om.

9 kommentarer:

  1. ikke lige en Japansk Spids, men en Volpino Italiano ....

    Men pungen er flot . har set den IRL ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig :o)

      Tak for din besked.

      Fedt at du har set pungen irl.

      Jeg mener ellers, at ejerinden fortalte mig, at det var en japansk spids; men hvis du kender hund og ejer, må det være noget, jeg har bildt mig ind :o)

      Bedste hilsner fra Susanne

      Slet
  2. Flot pung!!
    og jeg kunne godt snydes til at tro at begge raser er den samme. Har lige prøvet at google dem :-)
    Selv om de kommer fra 2 forskellige steder i verden .-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda :o)

      Tak skal du have!

      Ja, jeg googlede selvfølgelig også med det samme, og ja, for det utrænede øje ligner de hinanden ret meget på billederne :o)

      Bedste hilsner fra Susanne

      Slet
  3. Det er min hund på pungen.
    Han er ikke en japansk spids, men som der er skrevet ovenfor, en volpino italiano. Det er ikke den samme race. Den japanske spids' forfader siges at være den store tyske spids. Volpinoen nedstammer ikke fra den tyske spids, men er en slægtning til den.

    Jeg kunne forestille mig jeg har sagt at volpinoen og japaneren ligner hinanden rigtig meget. Derved er misforståelsen sikkert opstået :)

    B :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opklaringen, B. Dejligt at vide ordentlig besked.....også om baggrunden.

      En smuk hund, det er han i hvert tilfælde!

      Bedste hilsner fra Susanne

      Slet
  4. Hej Susanne
    Jeg har brug for lidt hjælp! :-)
    Vedrørende det med at få billede på tasker?
    Hilsen Sisse

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sisse :o)

      Det kan jeg godt forstå, for det er ikke bare sådan lige at motivflette.

      ....og jeg vil meget gerne hjælpe; men det er det desværre heller ikke med sådan lige at forklare det.

      Jeg arbejder dog på en vejledning; men det tager noget tid at få fotograferet og skrevet, så jeg er helt sikker på, at det er til at forstå, så jeg håber, du kan have tålmodighed lidt endnu.

      De bedste hilsner fra Susanne

      Slet
    2. ....og ellers er forårets kurser så småt på vej. Der bliver motivflettekursus på Frederiksberg lørdag den 8. februar kl. 9 - 13.

      Slet