5. sep. 2013

Robin Hood

Iiihhh hvor jeg altså ledte efter en lille plasticfigur af Robin Hood til denne taske; men det var åbenbart lettere sagt end gjort, og det endte med, at en danseveninde kastede sine kærlige øjne på denne lille taske, uden at jeg fandt figuren.

Det ville ellers have været sjovt, for specielle vedhæng gør taskerne endnu mere til noget særligt.

Tasken er flettet af endnu en plakat fra venindens store foræring af plakater. Det var en lille sød plakat med...ja, nemlig...Robin Hood. Den fra Disney filmen. Det er den plakat, der hænger bag Robin her på billedet (ja, vi er på fornavn, Robin og jeg) ;o)
Jeg kan godt forstå dansevenindens forelskelse, for det var rigtigt søde farver, der var på plakaten og dermed også på pungen.
Og så er det en lille og praktisk pung/taske, men alligevel med noget fylde, for jeg har flettet den med halve led i bunden. Jeg er sikker på, den var smart at have med på rejse.


Min søde veninde, der har foræret mig plakaterne, er den sidste tid blevet inspireret af alle de tasker, jeg har postet her på bloggen, som er flettet af hendes plakater. Hun har igen været en tur på loftet og er kommet med den søøødeste lille kunstplakat med flotte blomster af Ole Kortzau, som jeg glæder mig meget til at flette af - og derudover en lille stak med kunstkalendere, teaterprogrammer og andre hæfter med meget, meget fine billeder i.

Spørgsmålet er, om jeg kan nænne og splitte dem ad i atomer, eller om min mor måske kan bruge dem til sin royale hobby med decoupage. Så vil de flotte billeder komme til sin ret på en anden måde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar