På FletteForum (gruppen på facebook for flettere) er der tidligere blevet talt om, hvordan man mon fletter en taske med skillevæg. Det var så endnu en af de udfordringer, jeg ikke kunne lade ligge :o)
For jeg er en af dem, der synes, at fletterierne er så flotte indvendigt, at det er synd at sætte foer i taskerne. Hvis man har brug for opdeling, må man finde ud af, om det kan løses med flet.
Så nu er den her: Tasken med flettet skillevæg.
Jeg har ganske enkelt flettet en taske med ret bred bund. Skillevæggen er så et fladt stykke - flettet på helt almindelig vis af flade rammer som en bund - og så syet den inden i tasken på højkant. Elementært, kære medfletter ;o)
Fordi det var et eksperiment og første gang, jeg skulle sætte skillerum i en taske, flettede jeg først skillevæggen, efter jeg havde flettet og syet tasken sammen, så jeg kunne regne formatet på skillerummet ud.
Det vil jeg gerne fraråde! Hvis du finder på at flette skillerum til en taske, så skal du sy skillerummet på, efterhånden som du syr ringene på. Det er simpelthen for svært at komme til med selv mine små hænder, når det skal sys fast nede i tasken.
Den brede hank har jeg selv syet af et stykke lærred, der er forstærket med vlieseline i, og så er kanterne broderet med små blade, som jeg syntes passede godt til det grønne tema.
Jeg syede to hanke, men det blev alt for meget med to så brede hanke til tasken, så sig til, hvis du kan bruge den overskydende.
Den brede hank har jeg selv syet af et stykke lærred, der er forstærket med vlieseline i, og så er kanterne broderet med små blade, som jeg syntes passede godt til det grønne tema.
Tasken blev tilfældigvis gjort færdig på Skt. Patrick's day, hvor grønt må siges at være dagens farve.
Ej, hvor er det bare smart med en skillevæg i tasken! Det tror jeg også jeg vil prøve næste gang jeg skal lave en større taske. Men jeg kan godt flige forestille mig at den er besværlig at sy i til sidst i stedet for løbende.
SvarSletTak Pernille :o)
SletJa, prøv det, for det kan bestemt godt gøre en taske meget mere praktisk.
Solskinshilsner fra Susanne