2. sep. 2013

Chipsposer til USA

Denne visittaske er flettet i et nyt materiale for mig.....chipsposer.
Lapperne er nøje udvalgte i de rødhvide farver, for tasken var et forslag til en veninde, der skulle på familiebesøg i USA, og måske gerne vil have en taske med som den typisk danske gave til niecen.

På denne taske har jeg igen eksperimenteret på bunden, hvor der er en stibe små halve, kvadratiske led i midten, så tasken får lidt mere bredde uden at det dog er en bred bund.
Nu kan jeg så flette denne bund både med to og tre spidser samlet i hjørnerne. Hvis du kigger godt efter på billedet her af bunden, kan du se, at der er tre led samlet i den ene ende og to led i den anden.

Hvis du vil have de to ender helt ens, skal du flette ringene med et antal led, der kan divideres med fire uanset om du bruger to eller tre spidser.

For styrkens skyld valgte jeg at lægge tape på lapperne; men der er mange flettere, der ikke gør det.

Veninden blev vist lige så glad for tasken, som jeg selv blev, og den er nu eksporteret til Guds eget land.

Vi håber, den har det godt overthere ;o)


Tilsvarende taske kan bestilles

Ingen kommentarer:

Send en kommentar