5. aug. 2014

Stort arbejde

Et spare-gen kan ofte føre til kreativitet.

Altså, hvis man ikke synes, at man vil ud og give en mindre formue for dén og dén ting, man rigtigt gerne vil have.

Så må man jo være kreativ.

Eller måske kan man ikke få den i den hélt rigtige farve.

Så må kreativiteten igen på arbejde, når man er lidt mere end almindeligt farve-kræsen.

Det har ført til, at jeg har været i gang med et rigtigt stort stykke flettearbejde.

Der var egentlig ikke så mange lapper - jo, det var der, men jeg har da flettet tasker, hvor der var mange flere lapper involveret fx denne med 1521 lapper og denne med 1131 lapper.

I denne her er der 'kun' brugt 435 lapper.

Til gengæld er de stoooore ....og dermed også tunge, for lapperne er klippet af kraftige kaffeposer.

Derfor blev rækkerne også næsten to meter lange, og det færdige arbejde vejer næsten to kg.

Det er god motion at flette og sy så stort og så tungt og det giver
en altankasse med gods i.

....og fuldstændig skræddersyet til de stativer, der er på min altan.


Altankassen er til salg.



4 kommentarer:

  1. Det er intet mindre end genialt! :-) Og ja, man får virkelig trænet arme og fingre med de lidt større fletteprojekter. Du må lige opklare følgende. Har du sat en pose eller kasse inden i flettet, så "kurven" holder vand eller hvordan?

    Jeg har netop - inspireret af din kommentar - sendt en mail til Royal Copenhagen. Nu må jeg simpelthen høre, om man ikke kan få fingre i lidt af det smadrede porcelæn, som de får ind i forbindelse med deres brudgaranti.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Helene :o}

      Jeg har overvejet at sy en sort plasticsæk inden i altankassen; men jeg tror egentlig ikke, at jeg vil gøre det. Flethullerne giver sådan et dejligt dræn :o)

      Skønt at du kunne bruge idéen med at skrive til RC ang. de skårede / smadrede ting, de får ind via brudgarantien. Jeg krydser fingre for, at du må få noget af det og glæder mig til at læse mere om det på din blog :o)

      Slet
  2. Det er desværre ikke i RC's interesse, at komme af med skårene. De destruere dem. Egentlig er det ikke en særlig miljøvenlig fremgangsmåde, nu de kunne bruges. Men man har vel en "hvis standart", man som firma vil leve op til, tænker jeg!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhrr - det var ærgerligt ;o(

      Men så har du i hvert tilfælde forsøgt, og det er altid noget, at de svarer. Sådan er det desværre ikke alle firmaer, der har det, når man skriver til dem og spørger om at få noget af det, de alligevel smider ud.

      Forhåbentlig har din henvendelse i det mindste sat nogle tanker i gang, så de måske med tiden finder på at bruge dem til noget fornuftigt. Dét ville være en god standard ;o)

      Slet