19. jan. 2014

Giv en ven

Her den anden dag var jeg i den lokale Stof2000 for at købe et par lynlåse til et nyt fletteprojekt.

Det er jeg så tit, så det er der ikke noget usædvanligt i.

På vej ud af forretninge så jeg et opslag i vinduet. Alt om Håndarbejde kører en kampagne, hvor de giver 25 kr. til årets landsindsamling: 'Når mor mangler' for hver bamse, de får.

Bamserne skal sendes til Alt om Håndabejde eller afleveres i en Stof2000-forretning, og hvad der derefter sker med bamserne, står ikke lysende klart; men mon ikke de bliver sendt ud i verden til børn, der har brug for en ven.

Klart at jeg gerne vil bruge lidt af mine kreative evner på at hjælpe.

Mit kreative gen (næsten) tvinger mig til at gøre ting lidt anderledes, end alle de andre gør, og flettetosse, som jeg er, drejede det sig selvfølgelig om at flette.

Man må da kunne flette en bamse.

I første omgang har jeg mest tænkt - og eksperimenteret - i traditionelle flettematerialer, men hvem ved, om der kommer mere til :o) Kampagnen er ikke slut endnu :o)

Efter et enkelt forsøg, der ikke var så godt, kom der denne lille sag ud af anstrengelserne.


Den er nok ikke så krammevenlig, men den kan selv putte lidt under tæppet.....








.....og når den får en lille, rød sløjfe på, kan den da også pynte lidt.
......men allervigtigst er det selvfølgelig, at der kommer noget opmærksomhed til indsamlingen, og at de 25 kr. kommer til at hjælpe børnene.

4 kommentarer:

  1. Som "finger" bamser måske - sød tror jeg vil prøve en "håndfuld"

    SvarSlet
    Svar
    1. Genial idé, Lone :o)

      Størrelsen skal dog lige revurderes, da denne vil være lidt for stor til de fleste menneskehænder ;o)

      ....og så fik jeg også lige taget billeder, så man rent faktisk kan se størrelsen - tak :o)
      http://recyklisten.blogspot.dk/p/bamse.html

      Slet
  2. Hej Susanne,
    sikke en spændende idé med en flette bamse . Og hvor er det dejligt at høre, at du har set vores kampagne. Hvis der er flere, der har lyst til at lave en bamse til Danmarks Indsamling, så ligger der gratis opskrifter lige her: www.altomhaandarbejde.dk/Bloggen.182/Giv-en-ven.243.aspx Bamser bliver doneret til Danmarks Indsamling og forhåbentlig ender de hos nogle børn, der har brug for en ven - hvor, ved vi ikke endnu. Rigtig god fornøjelse. Mvh Alt om Håndarbejde

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej til jer på Alt om Håndarbejde :o)

      Jeg er glad for, I kan lide idéen med den flettede bamse.

      Forhåbentlig får I rigtigt, rigtigt mange bidrag til kampagnen, så der bliver masser af bamser til verdens børn, og mange gange 25 kr. til indsamlingen.

      Slet