24. dec. 2013

Nissehue til-og-fra

Egentlig havde jeg bestemt mig for, at indlægget i dag ikke skulle handle om jul.

Jeg har nemlig allerede skrevet om flet i går, så jeg bare skulle poste indlægget i dag, for jeg var sikker på, jeg ikke ville få tid til at skrive i dag - juleaftensdag.

Det har så vist sig, at jeg både har fået tid til at hækle et til-og-fra-kort til den sidste julegave OG skrive om det.

Det er dejligt, når dagen ikke er mere stresset, selvom det er os selv, der skal holde juleaften.

Jeg får dog ikke tid til at skrive opskriften. Det må vente til næste år.
Jeg har gået med idéen til sådan et nissehue-til-og-fra-kort i hovedet et par dage, så hvis det skulle nå at være i år.....så var det da ved at være på tide.

Huen blev lidt anderledes, end jeg troede. Sådan går det tit, når der er ting i hovedet, der skal komme ud af hænderne af sig selv - i hvert tilfælde når jeg gør det i teknikker, jeg ikke bruger til daglig, og det er hverken hver eller hveranden dag, jeg hækler.

Men det lykkedes, og det gør det også tit, for lykkes det ikke første gang, så må jeg jo prøve igen.

Da nissehuen var færdig, bandt jeg et lille stykke pap til at skrive på i den garnende, som nissehuen startede med i stedet for at hæfte den.

Brunt indpakningspapir og et snoet bånd i samme garn, som nisssehuen er hæklet af, fuldender indpakningen af den sidste af årets julegaver.

....og hermed.....RIGTIG GLÆDELIG JULEAFTEN TIL JER ALLESAMMEN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar