Den vigtige historie

Forestil dig billedet: to mennesker sidder i dyb og seriøs samtale. Det er vigtigt for dem begge, hvad der bliver talt om.

Det er dog (lidt for) tit meget forskelligt, hvad de to mennesker hver for sig konkluderer ud fra samtalen.

Selvom den sandhed ikke kun gælder, når der er børn involveret, synes jeg, at denne lille snas af en samtale mellem mor og barn, som jeg hørte, mens jeg stillede min cykel under halvtaget den anden dag, illustrerer det fantastisk:

Mor: Jamen....vil du så ikke længere lege med Rasmus?
Barn: *ikke andet end et fjæs med lang underlæbe*
Mor: *meget pædagogisk - prøver at gå en smule uden for emnet, men stadig holde sig til at få barnet til at acceptere Rasmus* Var det Rasmus, du sad og tegnede med oppe ved bordet i dag?
Barn: Jamen mor, vi tegnede da ikke. Vi sad jo og hørte istorie. Det var jo istorie, vi hørte. Der var en der læste istorie.......osv.

Min cykel var nu låst, så jeg fik ikke mere af samtalen, men jeg havde også allerede fået alt det sjove, og alt det der var værd at tænke over, med mig.

Barnet havde vist allerede glemt, at det ikke ville lege med Rasmus, og moderen....tjaa......Jeg ved ikke om hun opdagede at problemet med Rasmus og barnet nok ikke var så alvorligt alligevel.

Personligt håber jeg på, at hun bare spurgte sin pode, hvilken historie det var, de hørte :o)