Den første her er flettet af helt tilfældige lapper fra en Føtex-tilbudsavis.
Den fik ret hurtigt ny ejermand, og da det var meningen, jeg skulle bruge den som eksempel til begynderne på mine kurser, måtte jeg flette en ny. For at få bare en smule variation, måtte Netto-reklamen holde for denne gang.
Det er faktisk også meget sjovt at se forskellen.
Jeg blev dog nødt til at se samme model med en lille smule mønster - ja, sådan er jeg bare. Der skál åbenbart prøves noget nyt :o)
Derfor kom disse to punge med harlekintern til verden.
Den første flettede jeg med tern af tøj-billeder i tilfældige farver. Det er hver tredje lodrette "stribe" der er mønster.
Bagefter kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan det så ud, hvis der både var sorte og hvide, lodrette striber, og derfor fik den næste først én stribe hvid, derefter en stribe sort og efter det én stribe i tilfældig farve.
Men bortset fra materialer og mønstre, er alle dagens fire punge helt ens. De er flettet af lapper, der er 5 x 11 cm, og der er 5 ringe med 30 led i hver. Pungene måler ca. 13,5 x 3 x 10 og er lukket med lynlåse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar