Skulle det bare smides ud?

Genbrug er vel på en måde også at bruge ting, der ellers ville være blevet smidt ud.....eller er det 'bare' upcycling?

Et eller andet sted er jeg egentlig ligeglad med, hvad det hedder for uanset hvad, så er det dejligt at få brugt sine garnrester, når man ikke synes, at de bare skal smides ud.

Hvis jeg har i nærheden af et helt nøgle bomuldsgarn, strikker jeg ofte en karklud.

Det er et hurtigt og forholdsvist let projekt, der hurtigt er af pindene igen, og der er rigtigt mange glade aftagere, for bomuldskar- eller vaskeklude er populære for tiden og skønne at bruge i stedet for de billige engangsklude, der er så dårlige for miljøet.

Erfarne strikkere vil nok sige, at det i længden er lidt kedeligt at strikke karklude, for det er ikke så udfordrende.

Dét er jeg så ikke enig i. Man kan sagtens give sig selv udfordringer, når man strikker karklude. Det bestemmer man helt selv.

En af mine lette klude-udfordringer har været at strikke perlestrik-mønster i alle mulige (og også lidt umulige) forskellige størrelser.


Den 'mindste' perlestrik er kendetegnet ved at mønsteret kun er 2 masker bredt og 2 pinde højt.

På første pind strikker man 1 ret og 1 vrang og på anden pind strikker man ret over vrang og vrang over ret. Såre simpelt selv for ret nye strikkere.

Og det giver en god klud, som ikke ruller og som er fint elastisk.

Perlemønsteret kan så varieres på utallige måder med 2, 4, 6, 8 og flere både masker i bredden og pinde i højden.

Selvom det er samme grundmønster, kan det give meget forskelligt udseende på kludene. Her er blot et lille udvalg:

Hvis du har lyst til at give dig i kast med perlestrikningens udfordringer og variationer, men ikke orker at eksperimentere, sælger jeg opskrifterne tilsendt på mail for en 10'er stykket.


Og gider du ikke strikke, så gider jeg :o) og jeg sælger karkludene for 29 kr. stykket eller 4 for en hund + evt. porto.

Selvgjort er velgjort

Det er godt nok en halvgammel artikel på DR's hjemmeside, der handler om, at vi beholder ting, vi selv har lavet, meget længere end ting vi bare går ud og køber færdige.

....men det er måske endnu mere aktuelt, end dengang den blev skrevet.

Jeg ved ikke med Norge, men i Danmark er det i hvert tilfælde blevet endnu mere populært at gøre det selv, end det var dengang.

Klik her, læs med glæde og hav en rigtig dejlig dag.

Flet og fold

Nu er det ganske vist.

Om få dage udkommer AOF's trykte katalog med alverdens forskellige kurser.

Blandt de mange kurser er yours truly underviser på tre af dem.

Jeg var lige ved at sige, 'som sædvanlig' underviser jeg i at flette tasker, kurve, hårspænder, nips og meget, meget andet i candy wrap flet. Fletteriet kan du læse meget om her på bloggen.

Kurset og bloggen supplerer faktisk hinanden rigtigt godt, for her på siderne kan du få rigtigt meget inspiration og små tips til dit arbejde. Det er nok for nogle.

Men for begyndere og mennesker, der lærer bedst ved at se tingene i levende live, er kurserne gode at starte med, og så kan man gå videre på bloggen under og efter kurset.

Denne gang har AOF og jeg udvidet samarbejdet til også at omfatte foldning af de kønne papirdiamanter.

Kender du dem?

Du kan se billeder af et lille udvalg her. De pynter rigtigt fint i en moderne bolig, og kan laves i så mange udgaver, at de kan komme til at passe ind allevegne. ....og så er det et hyggeligt og overskueligt, lille håndarbejde, der kan læres på ganske få timer.

Det glæder jeg mig rigtigt meget til at lære fra mig, og der kommer 2 små kurser her i efteråret.

Jeg glæder mig selvfølgelig også til flettekurset. Det er så fantastisk at se kursisterne knække koden og også lade sig inspirere af hinanden.

Tilmelding er lettest på AOF's hjemmeside:


Flet finder du ved at klikke her

Papirdiamanter finder du ved at klikke her

Hov - det lykkedes

I min lille Urban Garden har jeg alle mulige forskellige nyttige planter og en lille smule blomster.

Jeg kan rigtigt godt lide, at planterne gør nytte samtidig med, at de er dejlige at se på.

For mig bliver planterne også sjovere at følge, hvis der er nok persille til at drysse på kartoflerne, hornvioler til at pynte på kagen eller en agurk endelig er blevet store nok til at spise.

Og agurker skal beskæres for at give bedst muligt udbytte, har jeg fundet ud af ved at spørge veninder til råds og søge på nettet.

Selvom det var meget svært for mig at klippe sidegrenen af efter 3. blad, når der allerede var anlæg til mindst én agurk mere, så gjorde jeg det alligevel.

I mit hus er der dog ikke meget, der går til spilde, selvom det trods alt ville være endt i madsorteringsbøtten.

Hvad ville det værste være, der kunne ske, hvis jeg satte den afskårne grenende i vand?

Tja - den ville visne.

Det ville den jo alligevel, hvis den røg i madsorteringen.

Altså kom den i et glas vand i vindueskarmen.

Efter et døgn havde jeg ikke meget håb, for bladene faldt helt sammen.

Efter to døgn fik jeg håb, for bladene var blevet helt sprøde igen.

Efter fire dage blev jeg helt glad, for der var kommet små ansatser til rødder.

Efter to uger ser planten (som jeg kalder den nu) sådan ud.

Den har fået mange fine, hvide rødder og og den er på vej ned i sin egen potte.

Det er sikkert alt for langt henne på sommeren til, at der når at komme agurker; men den har jo snydt mig en gang før, og nu ved jeg - og du - at det kan lade sig gøre at danne rødder.

Nu vil det så først viser sig, om den kan lide at blive plantet og ikke skal leve af vand alene.

Rondeller af bomuld

Er det genbrug eller ej? Det kan måske diskuteres.

Én ting er dog helt sikkert: at min nye dille med at bruge mine små rester af bomuldsgarn til at hækle rondeller af, forhindrer, at disse rester bliver smidt ud.

En anden ting, der taler for genbrugstanken, er, at bomuldsrondellerne, som jeg bruger, vasker, bruger og vasker igen og igen, helt klart er genbrug fremfor vatrondellerne, der smides ud, når de er brugt.

Kloge mennesker fortæller, at bomuld kræver utroligt mange ressourcer at fremstille, så jeg kan næsten ikke holde ud, at garnet ikke skal bruges og at vatrondellerne bare smides ud.

Igen har jeg derfor slået to fluer med et smæk, når jeg har hæklet bomuldsrondeller. Det gør det jo ikke dårligere.

Jeg har mange rester i mange forskellige farver, og derfor hækler jeg gerne til andre end mig selv, så skriv gerne til mig på recyklisten@gmail.com og bestil, hvis du også synes, at det er en god idé.

Rondellerne koster:
15 kr. stykket.
5 stk. for 60 kr.
10 stk for 100 kr.
+ evt. porto.

Kan afhentes på Frederiksberg - fx på loppemarkedet bag Frederiksberg Rådhus lørdag den 7. eller 28. juli, hvis du bestiller på forhånd.

Og så pakker jeg gerne fint ind i cellofan, så de kan bruges til gave.


For en farvenørd som mig, er der en yderligere gevinst. Jeg kan nu farvekoordinere på badeværelset - det er ikke så ringe.

Prøv at gætte, hvilken farve mit badeværelse er (for øjeblikket).

Kurv og klude til loppemarked

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg for alvor har flettet, men da jeg har en stand sammen med nogle venner ved loppemarkedet bag Frederiksberg Rådhus på lørdag (9. juni 2018) var jeg så småt gået i gang med at strikke klude af nogle bomuldsrester.

De hjemmestrikkede karklude er klart de bedste OG de kønneste.

Det er der heldigvis mange andre end mig, der synes, og så er det en hyggelig måde at få brugt garnresterne på og holde hænderne i gang foran fjernsynet eller til et seminar. Bomuldsgarn er desuden det eneste garn, jeg kan holde ud at strikke af, når det er så skønt varmt, som maj måned har været i år.

Hvad har det egentlig at gøre med at jeg ikke har flettet længe?

Jo, til loppemarkedet strikker jeg selvfølgelig i nogle farver, som jeg normalt ikke bruger i mit eget køkken eller bad. En aften sad jeg og læste lidt i en avis og så en del annoncer, der farvematchede med den karklud, jeg sad med.

Det gav mig en idé til at gøre lidt ekstra ud af kludene til loppemarkedet: Det ville da være specielt og fint at  udstille kludene i en kurv, der havde samme farve.

....og så måtte jeg i gang med at klippe lapper.

Som du kan se, var der ikke farvede annoncer nok til en ensfarvet kurv, så jeg gjorde en dyd af nødvendigheden og sørgede for, at man kan se, at kurven er lavet af avispapir.

Det passer jo også med genbrugs-loppe-ånden.

De allermindste garnrester hækler jeg så matchende rondeller af.

De har endnu mere brug for at blive holdt i orden af en kurv.

Genbrugspåske'æg'

Det har været det skønneste forårsvejr flere gange den sidste uges tid.

Solen har skinnet en del, og det har været lunt.

Det giver højt humør + overskud og kreativitet, så jeg har gået og spekuleret på at lave nogle genbrugspåskeæg i år.

Det lyder måske ikke særligt lækkert; men det er nu ikke så ringe endda.

På arbejde får vi jævnligt pakker, hvor indholdet er beskyttet af noget brunt papir, der er krøllet sammen, så alting i pakken ikke rasler rundt.

Jeg plejer at gemme papiret, så jeg kan bruge det, når jeg selv sender pakker.

I år bliver lidt af papiret så brugt på påske'æg'.

Eller rettere påskeharer - og de er med æg, for det kan påskeharer jo være. Det er helt naturligt :o)

Idéen er, at klippe to harer ud af papiret og så sy dem sammen med nogle små chokoladeæg i midten - og sidst men ikke mindst skal haren have en hale, der er lavet af en ponpon.

Her ser du forløbet i ét billede:

....og en lille flok af de kære små med æg i maven

klar til at hoppe ud i verden og skabe påskeglæde.

Pung til mig selv

Måske kan du huske, at jeg tidligere har eksperimenteret punge, der skulle have plads til et dankort.

Desværre for mig selv, var pungen i den rigtige størrelse allerede lovet væk, så den kunne jeg ikke bare tage, da min egen tegnebog efterhånden var blevet så laset, at den ikke kunne holde på pengene mere ;o) .....eller kunne repareres.

Den havde ellers tjent mig godt i rigtigt mange år, og jeg var rigtigt glad for den gode indretning med rum til mønter, sedler kort og diverse.

Men man skal jo være omstillingsparat - også over for sig selv, og jeg vidste jo, at jeg havde ramt en størrelse på pungen, så dankort, mønter og sedler alle kunne være i den, så jeg måtte i gang med at flette en pung til mig selv og så bare håbe på, at jeg ville kunne vænne mig til den.

Der ér mildt sagt en del forskel på de to punge; men det er faktisk gået meget godt med at vænne mig.

Især nu hvor flere og flere forretninger har berøringsfri betaling.

Så er det bare lige at holde pungen hen til terminalen, for 'signalet' går fint igennem flettematerialet (slikpapir), og jeg behøver ikke at stå og fumle med at få kortet ud af pungen i en små-stresset situation, som det ofte er, når man skal betale i supermarkedet.

Læs historien om, da jeg ramte den rigtige størrelse.
Læs historien om, da læbestiftetuiet blev til en pung.

Laktaske til søster

For snart længe siden flettede jeg en laktaske til en kollega.

Laktasken kom med til en familiefest, og da søsteren til min kollega så tasken, ville hun også have en taske, for udover det fine udseende og genbrugstanken, havde hun endelig fundet en taske, der var perfekt i størrelsen.

...og det er jo netop en af fordelene ved at flette tasker selv, at man kan få en taske i præcis den størrelse, man har brug for.

Det, at søsteren ville have en taske magen til, gav dog en enkelt lille udfordring, for remmen til tasken havde jeg jo fundet i en genbrugsforretning, og det betød, at det ville blive svært at skaffe en rem, der var helt magen til.

Sæsonen for smalle, sorte bælter var tilsyneladende gået ind, for det var ikke bare svært, men nærmest helt umuligt at finde et bælte næsten magen til, selvom jeg var på en større tourné rundt til diverse genbrugsforretninger, meeeeen til sidst lykkedes det dog på runde nr. to.


Bæltet var dog næsten for fint (læs: funktionsdygtigt som bælte) til taskerem, men søsteren kunne jo ikke blive ved med at vente på sin taske, så jeg måtte bide i det sure æble og klippe i bæltet.

Men tjek lige dét bæltespænde ud....

Med alle de 'diamanter' er det endt med at blive helt perfekt til en gå-i-byen-taske.

Læs hele historien om min kollegas laktaske.




Bestil din egen, lignende taske. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com

Hæklet i sytråd

En gang imellem glemmer jeg at tage en stofprøve med, når jeg skal i byen og købe sytråd.

En sjælden gang imellem tager jeg chancen og køber sytråd alligevel.

Det er ikke særligt smart, for man kan altså ikke huske farver. Det er vist oven i købet videnskabeligt bevist.

Derfor fik jeg en gang købt et par ruller sytråd i en helt forkert grøn farve.

Da rullerne havde ligget for længe, uden jeg havde noget, jeg skulle sy i en passende farve, besluttede jeg mig for at prøve, om man kunne hækle i sytråd.

Det kan man godt.

Jeg startede småt med at hækle mellemlægsservietter, for selvom maskerne er små, er det trods alt et begrænset stykke arbejde.

Mellemlægsservietter hæklet i sytråd bliver faktisk ret så elegante - helt knipling-agtige.

Derudover var jeg ret heldig med at få valgt et helt enkelt mønster, for kombineret med den grønne farve, virker mellemlægsservietterne helt søgræs-agtige. Altså ikke slimede ;-) men den bløde og rolige fornemmelse af søgræs i vand. Måske er det den tyngde, som materialet får, når man hækler i sytråd.

Genbrug kan man vel egentlig ikke kalde det, for sytråden har jo ikke været brugt, og det ville nok være århundredets projekt, hvis man skulle genanvende sytråd, men det er i hvert tilfælde bedre at få de fine mellemlægsservietter ud af tråden frem for at smide den ud.

Hjertesuk fra en helårscyklist - og tak

De sidste par døgn har været fyldt med dejligt snevejr, og specielt her til morgen dalede sneen hyggeligt ned i det skønneste, vindstille vejr.

Som det tydeligt fremgår, elsker jeg snevejr - også som cyklist og især når cykelstierne er fint ryddede. Det er de desværre langt fra altid.

Københavns Kommune vil gerne promovere sig som cykelby, og jeg tænker, at politikerne  gerne vil have os til at cykle hele året. Men det kræver altså en vis fremkommelighed på cykelstierne.

Politikere og jer, der sidder i Teknik og Miljøforvaltningen......Tag jer sammen!!

Dagens virkeligt store hjertesuk går dog til diverse viceværter rundt omkring i byen.

I har her til morgen været tidligt oppe, så I kunne rydde fortovene fint til jeres beboere og andre, der går forbi jeres ejendomme.

Men - cykelstien er altså IKKE et passende sted at dumpe den sne, I har i overskud!!!

Til gengæld - stor TAK til jer, der også  rydder cykelstien!!!

.....og så for øvrigt en bøn til billister / chauffører derude: Når I nu er i gang med at fjerne sne fra vinduerne, så I kan kigge ud på trafikken, kunne I ikke også lokkes til at fjerne løs sne fra taget på jeres bil?

For det første koster det en lille formue i benzin at køre rundt med de mange ekstra kilo.

For det andet er det ikke særligt rart for en cyklist (, fodgænger eller anden billist) at få 20 kilo løs sne lige i ansigtet, når vinden fx pludselig blæser fra en sidegade, eller I skal køre igen efter rødt.

Påskekurv

Der er stadig lang tid til påske, men der er nu alligevel lysere tider på vej, og den nærmer sig, så hvis man skal flette en lidt større kurv og den skal nå at pynte lidt på boligindretningen inden påske, så er det nok ikke for tidligt at gå i gang.

Især ikke, hvis man skal nå at finde noget materiale først.

Sidste år flettede jeg selv sådan en kurv.

Heldigvis blev arbejdet med at finde flettemateriale til kurven hjulpet kraftigt på vej af en fletteveninde, som havde fået fat i noget folie til slikposer, som de alligevel skulle smide ud på slikfabrikken.

Det gjorde jo noget lettere at finde slikpapir i gule påskefarver.

Eksperimentet med denne kurv blev hankene - eller ørerne, som det blev til.

For det er jo dét, der sker, når man eksperimenterer. Man ved ikke altid, hvor det ender.

Og denne kurv fik så ører i stedet for hanke.

Ørerne er flettet ud i ét med den øverste ring, så hvis man sørger for at sy dén godt fast - især der, hvor ringen går over i øret, der jo ikke er syet fast på næstøverste ring - får ørerne en rigtig god holdbarhed og kan bære mange kilo.

Konfirmation med sølv

Her kommer en af de tasker, som er så s....svære at fotografere.

Den lille taske, er nemlig flettet helt i blank, sølvfarvet emballage.

Når man er mere håndarbejds-og-krea-menneske, end man er fotograf, så er det altså næsten umuligt at fotografere sådan en taske, så man rigtigt kan se genskin fra den blanke taske.

Derfor må I nøjes med billedet, som mine ringe fotografevner formår og så forestille jer resten.

For historien víl jeg fortælle.

Det var nemlig moderen til en konfirmand, der gerne ville give en forskudskonfirmationsgave, så datteren kunne bruge tasken på selve dagen.

Både mor og datter er rimeligt perfektionistiske (hvad er der galt i det???) :-o så jeg var nu lidt stolt af at blive spurgt.

Konfirmationskjolen var selvfølgelig hvid, og så var alt tilbehør - fx sko og smykker - sølv / sølvfarvede.

Jeg måtte hjem og finde, hvad jeg havde af genbrugsmaterialer i sølvfarve.

Heldigvis havde en veninde været kreativ og havde gemt bag'en fra flere bag-in-box-vine. De havde den perfekte farve.

For at få lidt farvespil brugte jeg også indersiden af lidt poser fra frosne grøntsager. De er også rigtigt gode til sølvfarve.

Det endte så med, at konfirmanden blev rigtigt fin med denne lille taske, hvor der lige var plads til telefonen og en læbepomade.

Du kan også bestille din egen konfirmandtaske. Skriv til ReCyklisten@gmail.com

Kursus i foråret 2017

Denne gang spiller det.

AOF og jeg har fået lavet vor aftale i god tid, så allerede nu er der mulighed for tilmelding til flettekurses i AOF-regi her til foråret.

Hvis du klikker her, kommer du til siden med kursusbeskrivelse og tilmelding

Der er plads til både begyndere og øvede flettere - måske ses vi....?

Kaffebønner i vindueskarmen

Nu hvor jeg er i gang med at skrive om kaffebønner, så har jeg fået lyst til at vise dig, hvordan min vindueskarm er pyntet.

Nogle af de kaffeposer, som en kollega har skaffet mig, stammer fra en kantine, hvor men ikke står og fedter med at få alle bønnerne kommer ud af posen.

Det er kommet mig til gode, for nu har jeg fået dekoreret nogle kønne, tomme romflasker og lakridsbøtter på smukkeste vis.

Dobbelt genbrug og mindst dobbelt fornøjelse. 

Endnu et flet-bælte

En kollega lod sig inspirere af, at jeg havde brugt et gammelt, flettet bælte til en taske.

Sådan et bælte havde hun da også liggende på loftet. Det havde ligget der i mange år, og nu kunne hun pludselig se, at det kunne bruges til noget fornuftigt.

Jeg måtte så i gang med at klippe flere lapper af kaffeposerne med billede af kaffebønner.

Det er jo en stor fornøjelse, for selvom det er længe siden, kaffen er drukket, så går der rigtig lang tid, før kaffeduften forsvinder helt, selvom poserne er tørret grundigt af.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig nogensinde kommer til at forstå, hvordan noget kan dufte så dejligt og så smage så grimt, som kaffe gør......??

Nå, men dette her skulle jo ikke handle om kaffens smag. 

Min kollega er fuldstændig ligeglad med rødsålede sko, som den første taske med fletbæltehank, er inspireret af. 

Derfor brugte jeg ikke tid og kræfter på at lave en separat sål / bund med lige kant, som jeg gjorde sidst. Denne gang blev hele tasken med kaffebønnemotiv.

Det er mange kaffebønner, men ret imponerende.

....og se hvor flot, den gyldne nøglering passer til de brune farver :-)

Tasken er solgt, men tilsvarende kan bestilles.
Desværre har jeg ikke flere flettede bælter, men en gylden kæde eller et andet sort eller brunt bælte vil også være flot.

Lampeskærm på toppen

Min lille lampe med hjemmelavet genbrugslampeskærm er for længst taget i brug.

Der har dog vist sig en lille mangel.

Når lampen står i vindueskarmen eller på et lavt bord, ser man tit lampen ovenfra, og det er ærligt talt ikke noget kønt syn.

Man kigger nemlig lige ned på indersiden af skærmen, hvor man ser det skrammede stativ, den hvide inderside og sammensyningen.

Der måtte top på skærmen.

Jeg fandt en kaffekop, der passede nogenlunde i størrelsen til toppen af lampeskærmen og tegnede en cirkel på en helt tyndt stykke bølgepap.

Når jeg så klippede lidt udenfor stregen, fik jeg det til at passe med, at papstykket lige præcis kunne ligge nede i skærmen.

Derefter skulle jeg så bare klippe et stykke stof mere ud af den gamle nederdel. Stykket skulle være ca. 3 cm større i diameter end papstykket (1,5 cm på hver side).  Til sidst skulle stoffets sømrum limes fast på undersiden af pappet. .....et lille stykke af gangen og holdes godt til, så stoffet kunne komme til at ligge pænt og stramt.




Nu er lampen også pæn at kigge på ovenfra













Indlæg i serien om lampeskærmen:
Den grimmeste lampeskærm
Den fineste lampeskærm
Lampeskærm på toppen

Den fineste lampeskærm

Der var selvfølgelig en grund til, at jeg købte den grimme lampeskærm på loppemarkedet, gjorde stativet i stand og brugte tid og kræfter på at gøre det fin med en ny skærm på.

Jeg havde fundet en lille lampefod, da jeg gav et lille bidrag til at rydde op i min mormors hus.

Egentlig syntes jeg ikke, at den var så køn, men jeg kunne åbenbart alligevel se muligheder i den.

Det var selvfølgelig også derfor, at jeg valgte lige præcis det stof, som jeg gjorde. Det passede i farven.

Så nu har den lille, kitchede lampefod fået nyt liv og kommer igen til ære og værdighed.

Indlæg i serien om lampeskærmen:
Den grimmeste lampeskærm
Den fineste lampeskærm
Lampeskærm på toppen

Den grimmeste lampeskærm

Selvom man har et bestemt projekt i tankerne, kan det alligevel være lidt svært at forestille sig, at sådan en beskidt, og grim lampeskærm, som man køber på et loppemarked til en femmer, kan blive til noget fornuftigt.

Jeg skulle dog kun bruge stativet, så der var trods alt ikke et kæmpestort rengøringsarbejde, der ventede.

Det værste var dog næsten at tage skærmen af. Pyha, hvor støv og spindelvæv svinede. Det var ikke lækkert.
Jeg kunne selvfølgelig bare have gjort det udendørs og med handsker.

Men jeg havde det vist sådan, at det var med at få dén del af arbejdet overstået i en fart og få stativet smidt i sæbevand og behandlet med grydesvampen.

Med et dejligt rent stativ, kunne jeg nu gå i gang med at lave mønster til en ny skærm.

Det kræver lidt finesse, men i princippet er det 'bare' at rulle stativet hen over et stykke papir, mens man tegner langs kanten.

Derefter kan man klippe stoffet til.

Jeg fandt en gammel cowboynederdel (tyndt stof), som passede til formålet. Jeg overvejede, om jeg skulle bruge de fint stukne sømme som effekt, det kunne blive rigtigt flot (og gøre det lettere at se, at stoffet (også) var genbrug), men jeg syntes, at min lampefod krævede en helt enkel skærm.

For at gøre skærmen professionel at se på, skulle stoffet stives godt af. Da jeg havde et stykke kraftig vlieseline liggende, brugte jeg selvfølgelig det; men et stykke karton kunne have tjent formålet mindst lige så godt.

For at give det flotteste resultat, skulle stoffet først stryges helt glat.

Derefter kunne jeg stryge vlieselinen på og sy skærmen sammen.

Til sidst sidst skulle jeg sætte skærmen på stativet, og jeg valgte for nemheds skyld at lime den fast med limpistolen.

Her opdagede jeg, at jeg burde have lavet mere end én cm sømrum forneden. Halvanden til to cm havde været bedre. Så lærte jeg dét....og kan give det videre, så andre ikke behøver at begå samme fejl.

Det gik heldigvis alligevel

Når man limer skærmen på stativet, skal den passe helt nøjagtigt i højde og ikke mindst i omkreds - men det skal den måske også, hvis man bruger andre metoder :o)



Indlæg i serien om lampeskærmen:
Den grimmeste lampeskærm
Den fineste lampeskærm
Lampeskærm på toppen

Lille, større, perfekt - pung til dankort.

Måske undrede du dig over, at du ikke fik lov at se den pung, som jeg flettede et nr. større, så dankortet passede perfekt.

Måske har du endda regnet ud, at det var fordi, at udfordringen ikke var helt så let løst, som jeg gav udtryk for :-)

Hvis du har dét - så har du helt ret.

Der skete jo lige dét, at jeg syntes, at det var liiiige svært nok at lyne lynlåsen rundt om kreditkortet, så størrelsen måtte have et nøk mere.

....og så blev den tredje pung stor nok.

....og her er de tre resultater.

....og på den smarte måde fik jeg flettet både læbestiftetui og pung i alle tre størrelser :-)

Digital tilmelding til flettekursus

I fortsættelse af indlægget om flettekursus, kan jeg nu fortælle, at der nu er tilmelding direkte på AOFs hjemmeside:

 http://www.aof-fk.dk/kurser/Kreativ+fritid/Haandvaerk+og+hobby/4136253/

Kursus hos AOF

Der er lidt stille her på bloggen for øjeblikket, og det er der hele to gode grunde til.

Jeg er nødt til at bruge min tid ved computeren anderledes.

For det første hjælper jeg min mor, som er ved at tømme huset efter min mormor. Hun holder loppemarked hver dag, og jeg hjælper den smule, som jeg kan, ved at vise nogle af de lækre retroting, som huset indeholder, på nettet - for at gøre opmærksom på loppemarkedet og måske sælge lidt af tingene direkte.

For det andet er jeg selv flyttet, og som det ofte går, har jeg selvfølgelig fået samlet alt for meget sammen, som jeg egentlig ikke har brug for - og i den nye lejlighed ikke har plads til. Derfor sælger jeg også ud af mine egne ting, så tingene kan få nye og glade ejere, der rent faktisk bruger tingene.

Det hele ses bl.a. på min instagram-profil, og du er da velkommen til at kigge ind og se, om der skulle være noget loppe-guld til dig https://www.instagram.com/recyklisten/

Der er alt muligt forskelligt. Min mormor og jeg er meget alsidige ;o) ....og der kommer hele tiden nyt.

* - *- * - * - * - * - * - * - *

I dag har jeg dog en nyhed, som jeg synes, jeg er nødt til at fortælle.

Måske har du set, at AOFs nye katalog er kommet med posten.

Hvis du kigger på side 12, vil du se, at jeg her i efteråret kommer til at holde flettekursus igen.

Det bliver fire mandage med start den 19. september. Kurset er for både begyndere og øvede, så der er noget for alle. Stedet er Sankt Annæ Gymnasium, som ligger tæt på Sjælør St. og bus 4A holder lige uden for døren.

Så vidt jeg kan se, er kurset ikke på AOFs hjemmeside endnu, så man kan nok ikke tilmelde sig elektronisk; men hvis man ringer til AOF, er det intet problem.

Telefonnummeret er 3816 0336.

Jeg håber, at der er nogen, der har lyst til at lære mere om den dejlige hobby. Skriv gerne til mig på ReCyklisten@gmail.com hvis du har tilmeldt dig, og der er noget bestemt, du har lyst til.

Fra læbestiftseksperiment til pung

Da jeg på et tidspunkt havde alle mine læbestiftsetuieksperimenter liggende på mit skrivebord, var der så en anden kollega, der så dem alle sammen.

Det kunne hun ikke stå for, og det kan jeg sådan set godt forstå, for det så også ret sødt ud med dem alle samlede på én gang.

Den anden kollega skulle dog ikke bruge læbestiftetui; men hun manglede en pung, hvor hun kunne have sit dankort.

Til en pung dur det ikke rigtigt med det høje format, så hun testede mit allerførste eksperiment med læbestiftetuierne, hvor lynlåsen sad på den lange led (nederst til højre).

Desværre var det lige nummeret for lille til et dankort, og så måtte jeg jo i gang med at flette noget andet til hende.

Vi er rigtigt mange flettere, der har flettet rigtigt mange punge. Det er lige før, man kan kalde det den oprindelige model - med ringe oven på hinanden og en lynlås i toppen.

Hvis pungen skal være så lille, at man kun lige skal have plads til sit kreditkort + lidt mønter og en enkelt seddel, er det dog praktisk, hvis man kan lukke pungen lidt mere op end bare i toppen, så derfor gik jeg ikke 'back to basic' men brugte det første (og fejlslagne) læbestiftetuieksperiment til at arbejde videre ud fra.

I princippet var det jo let nok bare at gøre lapperne større.

En gang imellem er det dejligt, at udfordringerne ikke er større.

Løsning på læbestiftseksperiment

Nu har jeg eksperimenteret med to størrelser på læbestiftetuiet på højkant, så nu skulle den være hjemme.

Det var den bare ikke alligevel, så jeg måtte i gang én gang til med lidt større lapper igen.

Inden jeg gik i gang, gav jeg mig dog tid til at tjekke de to etuier lidt grundigere.

Nede i etuiet kunne selv den firkantede læbestift jo sagtens passe.

Det var oppe i toppen, den var gal.

Så ud over at bruge endnu større lapper til selve etuiet, så fandt jeg mig også en ny slags lynlås.

I de første etuier havde jeg brugt almindelige, 2,5 cm brede lynlåse.

På den tredje størrelse fik jeg fat i en af de ca. 3,2 cm brede lynlåse. Desværre har de brede lynlåse den ulempe, at de også har noget større tænder og ser noget grovere ud.

Haps - her på billedet ligner det næsten en skævmundet haj ;o)

Det måtte jeg lære at leve med (hvis jeg ikke ville sy stof på for at gøre lynlåsen bredere), for den brede lynlås var dét, der gjorde tricket, så den firkantede læbestift nu kunne være i etuiet uden problemer.

...og her får du så alle tre størrelser på rad og række.

Det er nu meget rart at have noget at vælge imellem.

Læbestiftseksperiment nr. 3

Det ser ud som om, etuiet passer helt perfekt til to læbestifter.

Det gør det også - næsten.

Etuiet kan ikke lukkes, når der er en firkantet læbestift i. Den er åbenbart lidt bredere end den runde.

Min firkantede læbestift er i hvert tilfælde lidt bredere, og så er det jo ikke engang sikkert, at jeg har verdens største læbestift.

Derfor blev jeg nødt til at bruge lidt større lapper til et nyt etui, så der kunne blive plads til en firkantet læbestift i etuiet, for hvis etuiet ikke kan lukkes, kan det jo være lige meget med et fint etui.

Lapperne til det første etui måler 1,75 x 15 cm. Her til det nye forsøg måler de 1,875 x 16.

Når jeg skriver målene på lapperne, ser det ud som om, jeg er meget, meget nøjagtig, når jeg skærer lapper, når jeg arbejder med mål, der hedder 1,75 og ikke mindst 1,875 cm.

SÅ nøjagtig er jeg ikke, men du skal selvfølgelig have de nøjagtige udregninger.

Når jeg skærer, måler jeg ud til flere lapper uden at flytte linealen, så gennemsnitligt bliver lapperne 1,875 cm.

Selvfølgelig er der ikke en hel halv centimeters forskel på lappernes bredde, men man behøver bestemt ikke at klippe eller skære med 100-dels nøjagtighed - heller ikke med de kvarte lapper (eller strips), som ellers kræver lidt mere nøjagtighed end almindelige lapper.